Categories
Boganmeldelse Fortællinger Journalistik Livet

101 essays der vil ændre dit liv

Af Brianna Wiest

Anmeldereksemplar fra Memoris 

verdens største tænkere. Samling. Til at leve det liv du ønsker.

Bogen er bygget op med overskrifter i punktform, hvor hvert kapitel starter med en klar introduktion til, hvad det handler om – f.eks. følelsesmæssigt intelligente mennesker. Hvert afsnit giver små refleksionsøvelser forklædt som essays og sætter fokus på alt fra humør, vaner, bevidste valg og rutiner til følelsen af tryghed og vejen til flow.

Det er en ret psykologisk bog, der giver gode forklaringer på følelser og på, hvordan man kan mærke, om man er på rette eller forkert spor. Den sætter fokus på at kende sig selv, forstå sine forventninger og forvrængninger og finde ind til, hvem man gerne vil være – og hvordan. Tankerne i bogen motiverer til refleksion over mål og retning og minder om, at dit liv leves nu og her.

De ting, du elsker ved andre, er de ting, du elsker ved dig selv.

    Mange af bogens indsigter er lige til at tage med videre i hverdagen. For eksempel at manglende rutiner ofte er grobund for, at vi udsætter tingene. Eller at kreativitet kan være en vej til ro og tanketomhed. Bogen rummer tegn på, at man klarer sig bedre, end man måske tror – og kan fungere som motivationsfaktor og spejl på én gang.

    Man kan endda finde løsninger ved at læse denne bog, da den nemt og ofte giver tanker, der skaber refleksion.

    Læs mere om bogen her.