Af Anne Dorte Michelsen
Anmeldereksemplar fra Gutkind Forlag
Der findes stemmer, man aldrig glemmer. En af dem har givet os sange, der er blevet en del af vores fælles lydspor, og allerede på nogle af bogens første sider, nævnes, ‘Sig du kan li’ mig, hvor man nærmest straks hører melodien for sit indre øre.
Dette er en erindringsbog, men ikke en traditionel én af slagsen. Den bevæger sig frit i tid frem og tilbage, helt fra barndommen i 1960’ernes Danmark til Paris under corona, hvor hun efter en skilsmisse begynder at skrive. Paris bliver rammen om en ny begyndelse, en stille livskrise og et rum til refleksion over, hvem man bliver, når alt det kendte falder væk. Sidenhen Rimini i Italien.
Herfra vokser en række stærke og ærlige tanker frem om at leve alene, om hvordan omgivelserne ser på kvinder uden partner, og om at finde ro i det valg. “En hund betyder ingen ny mand,” fortæller hun er blandt andres konstateringer, og man mærker, hvordan hendes erindringer har en sårbarhed går hånd i hånd i hendes måde at fortælle på.
Hun beskriver, hvordan medier og musikbranche har fremhævet ungdommen som ideal, mens ældre kvinder bliver usynlige – som da hun blev kaldt “lillepige med rynker”. Det er ærligt, smertefuldt og dybt genkendeligt fra mediers omtale og måde at promovere/ præsentere kvinder. Hun skriver om de kvinder, der gik forud, dem fra 60’erne og 70’erne, som blev kaldt psykisk ustabile, men som måske blot blev kvalt i rammer, de ikke selv havde valgt.
Musikken er konstant til stede. Når hun skriver vers, ændrer skrifttypen sig, som en stille påmindelse om, at ordene stadig bærer rytmen i sig.
Ordene kommer af sig selv, skriver hun, og man tror på det.
Gennem små glimt fra Aarhus i 70’erne, det Frie Gymnasium, billige lejligheder i København, priserne i 1970’erne og senere Rimini i 2023, mærker man livets mange tempi – fra ungdommen til modenhedens eftertænksomhed.
Sproget er enkelt, men levende. Hun skriver med en varme, der gør selv de mest almindelige observationer nærværende. De sort-hvide billeder i bogen forstærker stemningen – man fornemmer lyset, tonerne og ånden fra den tid, hvor alt begyndte.
Resultatet er en reflekteret, ærlig og musikalsk bog om at blive ældre uden at blive færdig. En fortælling om kærlighed, tab, frihed og modet til at blive ved med at synge, også når tonerne ændrer sig.
Læs mere om bogen her. https://gutkind.dk/bog/synger-du-stadig/