Categories
Boganmeldelse Fremtidens arbejdsmarked Historie Journalistik Kommunikation Markedsføring Medier Teknologisk udvikling

Hvordan er nyhedsinfluencere en magtfaktor?

Af Camilla Mehlsen

Informations forlag

Lånt på ereolen

Vi står overfor et fundamentalt forandret medielandskab…

En af de centrale pointer i denne korte, men tankevækkende udgivelse, trækker tråde mellem historiske mediefigurer og nutidens nyhedsinfluencere – og samtidig kaster et kritisk blik på, hvordan magt og opmærksomhed forskydes i takt med medielandskabets udvikling.

Der trækkes f.eks. linjer tilbage til præsidenters måde at indtage roller på – heriblandt det ikoniske øjeblik, hvor Marilyn Monroe sang fødselsdagssang for Kennedy – og frem til nutidens influencere, der gennem sociale medier og livestreaming har taget rollen som nyhedsformidlere på egne præmisser. Det er særligt den unge generation, der driver udviklingen, og som oplever, at klassiske medier ikke taler til dem – og i nogle tilfælde direkte nedgør deres virkelighed, eksempelvis når realitystjerner udstilles i journalistiske formater. Deres måde at svare igen er at bruge egne platforme til at tage magten over fortællingen tilbage.

Et centralt tema er den voksende kamp om opmærksomhed. I et mediemarked, hvor livestreaming kan finde sted få sekunder efter begivenheden, og hvor TikTok og nyhedsbreve konkurrerer side om side med traditionelle nyhedsformater, må både kommunikatører og medier gentænke, hvordan man opbygger troværdighed og fanger nye generationers interesse.

Bogen kommer også ind på arketyper af nyhedsinfluencere, misinformation og begrebet “superspredere”, og stiller skarpt på behovet for at uddanne morgendagens nyhedsformidlere. Den henvender sig særligt til dem, der arbejder med kommunikation, journalistik og marketing – og er med konkrete eksempler, navne og referencer, der gør den oplagt som inspiration til idéudvikling.

En oplagt læsning, hvis man vil forstå nutidens og fremtidens nyhedsbillede – og hvordan yngre generationer udfordrer og omskriver mediernes rolle.

Læs også boganmeldelsen af Journalistikkens danske historie: https://www.karrieren.nu/journalistikkens-danske-historie/

Categories
Boganmeldelse Branding Fremtidens arbejdsmarked Karriere Kommunikation Markedsføring Netværk Personlig branding Studieliv Uddannelse

Brandingbooster

Af Christian Jespersen

Forlaget Studiebooster

Læst på ereolen

Bogen er en trin-for-trin-guide, der egner sig godt til at læse i små bidder – for eksempel ét kapitel om dagen. Det gør den overskuelig og nem at gennemføre, hvilket især kan gavne dem, der har oplevet udfordringer med at komme til samtale efter endt uddannelse eller har svært ved at sætte ord på, hvad de kan tilbyde en arbejdsplads.

Et centralt budskab er, at man skal arbejde med sit personlige brand – ikke som nyuddannet, men allerede i studietiden. Bogen sætter tankerne i gang og stiller skarpt på, hvordan man finder retning og formål i sin karriere.

… hvorfor du ikke vil være arbejdsløs nyuddannet…

Der er gode, konkrete forslag til, hvordan man kan kortlægge egne interesser og retning – blandt andet gennem lister over relevante brancher og virksomheder. Læseren opfordres til at undersøge muligheder og tænke strategisk.

Der er også refleksioner om, hvad man ønsker, internettet skal fortælle om én – og hvordan man selv kan forme det indtryk. Tipsene er direkte og brugbare, fx hvordan man med få linjer kan kontakte potentielle samarbejdspartnere og få artikler udgivet.

Der inddrages værktøjer som personlighedstests (bl.a. 16personalities) og sjove, skarpe citater fra kendte personer og forfattere. Man får også stof til eftertanke: Hvilken viden kommer du til at mangle, og hvordan opbygger du E.A.T. – erfaring, autoritet, troværdighed og interesse?

Et ekstra plus er, at man opfordres til at opbygge netværk gennem konkrete opgaver – noget jeg selv har haft stor glæde af i mit arbejde med magasinet Netværkeren.