Af Anja Enggren
Anmeldereksemplar fra Content Publishing
Bogen handler om sorg – og hvad man som kolleger, ledere og arbejdspladser kan gøre, når livet pludselig ændrer sig for en på arbejdspladsen. Bogen er skrevet med både viden og erfaring i ryggen og trækker på eksempler, citater og cases, der tilsammen giver en grundig og empatisk indføring i, hvordan man møder et menneske i sorg.
Det kan være svært at vide, hvad man skal sige eller gøre. Mange føler sig usikre og ender måske med at trække sig – ikke af ond vilje, men fordi man simpelthen ikke ved, hvordan man skal gribe det an. Bogen viser, at det ikke handler om at sige det helt rigtige, men om at være til stede, lytte og turde stille spørgsmål. Den giver konkrete forslag til, hvad man kan sige – og ikke sige – og hvordan man kan skabe tryghed og rum for en medarbejder, der står midt i tab og livsforandring. Det gælder både, når medarbejderen selv har mistet, når en kollega rammes, eller når en medarbejder dør.
Centralt står budskabet om, at sorg ikke må overlades til individet alene. Der er brug for fælles ansvar og for en mere inkluderende og ærlig kultur på arbejdspladsen. Mange efterladte oplever at miste overblikket, og samtidig står de i en situation, hvor de er fysisk og psykisk påvirkede. Nogle reagerer følelsesmæssigt, andre kropsligt, tankemæssigt, socialt eller eksistentielt – eller i en kombination. Alligevel møder mange en tavshed, der kan forstærke følelsen af at stå alene.
En medarbejder i sorg ønsker ikke frihed…
– citatet sætter ord på en vigtig pointe. Mange tror, det bedste er at give plads og lade den sorgramte være i fred. Men ofte er det netop det modsatte, der er brug for: kontakt, omsorg og nysgerrighed. At blive mødt og anerkendt kan være afgørende for både trivsel og heling.
Bogen argumenterer overbevisende for, hvorfor sorgpolitik bør være en del af enhver arbejdsplads. Der er både menneskelige og økonomiske fordele ved at tage hånd om medarbejdere i sorg – blandt andet fordi det kan mindske sygefravær og hjælpe den sorgramte hurtigere tilbage i arbejde. Statistikker, interview med virksomheder og konkrete cases understreger effekten af en gennemtænkt tilgang. Eksemplerne viser, hvad der virker, og hvad der ikke gør.
Bogen indeholder konkrete værktøjer, ø som gør det let for både ledere og kolleger at handle. Hvad må man spørge om? Hvad kan man gøre – både før, under og efter en bisættelse? Hvordan følger man op, så det ikke hele ender med en enkelt samtale og derefter glemmes? Det er ikke kun en bog til ledere – også medarbejdere, der er pårørende til en sorgramt kollega, eller som selv står midt i sorgen, vil kunne finde støtte her.
Det hele er samlet i en tilgængelig form, uden at det bliver overfladisk. På trods af bogens beskedne størrelse, rummer den stor fyldighed – i form af citater, fakta og praksisnære forslag. Der er også et kapitel dedikeret til de medarbejdere, som selv er pårørende, og ikke mindst refleksioner over, hvad der sker, når en medarbejder dør.
Bogen vækker lignende refleksioner som samtaler om den manglende kommunikation ved barsel – en anden livsomvæltning, hvor det ofte skorter på en fælles politik og tydelig forventningsafstemning. På samme måde fremstår det tydeligt, at sorg – selv om den rammer os alle før eller siden – stadig er omgivet af tavshed og tabuer, som vi ikke har lært at håndtere i arbejdslivet.
Bogen indeholder både refleksion og konkrete værktøjer. Hvis man vil lave en sorgpolitik, er dette et godt sted at starte.
