Af Erik Palle Olesen
Anmeldereksemplar fra Wadskjær Forlag
Allerede ved første blik mødes man af en stemningsfuld forside med malede bølger i blå, hvide og grønlige nuancer under en lys himmel med flygtige skyer. Et visuelt udtryk, der fint spejler bogens indre temaer om uro, bevægelse og søgen efter ro. Det afspejler både bogens indhold og slutning.
Romanen er skrevet af en læge, og det mærkes tydeligt i de detaljerede og sanselige beskrivelser – både af menneskets indre og af hospitalsmiljøet. Fortællingen indledes med en mor, der afviser sit foster og senere sin nyfødte søn. Her lægges grundstenen til en livshistorie præget af omsorgssvigt, afstand og følelsesmæssig kulde, som beskrives i samtlige scenarier gennem hans liv.
Man følger hovedpersonen Harald, født kort før krigens ophør i 1945, gennem barndom, ungdom og voksenliv. Han vokser op i en familie, hvor faren er læge og autoritær af både fysik og personlighed, og moren følelsesmæssigt utilgængelig. Når Harald som barn søger nærhed, mødes han af en mor, der “stivnede som en telefonpæl”, da han forsøgte med et kram. Oplevelser som disse sætter dybe spor og skaber en gennemgående følelse af rodløshed og manglende tilknytning.
Barndommen er præget af smerte – både psykisk og fysisk. Allerede som seksårig lider han af voldsomme hovedpiner, kvalme og migræneanfald, ofte udløst af situationer uden for det vante. Angst og utryghed følger ham ind i voksenlivet, forstærket af en opdragelse, hvor straf kunne være “kold og hård som is”.
Bogen giver samtidig et levende tidsbillede af Danmark i 1950’erne og frem. Små detaljer – som familiens første TV, forbud mod kulørte tegneserier som Skipper Skræk og Fantomet, men accept af Populær Mekanik – er med til at forankre fortællingen i sin tid og læring fremfor sjov. Også mere alvorlige emner som ulovlig fosterfordrivelse berøres.
Som ung eksperimenterer Harald med grænser – både fysisk og psykisk. Han oplever traumer som vidne til en dødsulykke og søger flugt gennem hash, hvor følelsen af at “forsvinde” bliver tillokkende. Samtidig kæmper han med præstationsangst og en konstant indre uro.
Senere følger vi ham ind i lægestudiet og voksenlivet i 1970’erne, hvor han forsøger at finde fodfæste – både fagligt og følelsesmæssigt. Relationer, herunder forholdet til Else, giver glimt af nærhed, men fortidens skygger er svære at slippe. Først som midaldrende begynder han for alvor at forstå sin egen historie og den offerrolle, han ubevidst har indtaget.
Sproget er detaljeret og observerende, til tider næsten klinisk, hvilket understøtter fortællingens realistiske præg – men også kan virke tungt i længden. Det er som at læse en reel biografi om en persons liv med personlige, familiære og lokationer i Danmark i detaljer.
Romanen efterlader et indtryk af, hvor dybt barndommens svigt kan forankre sig i et menneske. Selv når det er fra før det er bevidst om det. Det er en fortælling, der ikke tilbyder lette forløsninger, men i stedet viser, hvor lang og komplekst livet kan være.
