Categories
Biografi Boganmeldelse Livet Mental sundhed Sorg

Overgang

Af Tine Jakobsen

Anmeldereksemplar fra Wadskjær forlag

Denne bog er en personlig og autentisk fortælling om at stå midt i en livskrise, mens verden fortsætter omkring en. Da hendes far får konstateret kræft, vælter det fundament, hun står på – og man kommer helt tæt på den rå og ærlige oplevelse af tab undervejs.

Bogen er skrevet i et detaljeret og sanseligt sprog, hvor selv små observationer – som bordet, der blev lakeret i barndomshjemmet – bliver meningsbærende. Læseren føres ind i hospitalets hvide korridorer og ind på det delte stueværelse, hvor intimiteten mellem far og datter må finde plads midt i det upersonlige og kliniske. Det er voldsomt, uvirkeligt og energitærende.

Hun beskriver både den fysiske og følelsesmæssige træthed, rastløsheden og uroen – og det brutale i at vide, at ens far skal dø, uden at vide hvornår. Hun skriver ærligt om både vrede, håb, længsel og de svære tanker, man kan få, når sorgen og udmattelsen tager over.

Bogen skaber et fint samspil mellem barndomsminder, hospitalsbesøg, begravelse, forestillinger og drømme – og fortællingen afspejler den måde, sorg og tab kan bevæge sig på i krop og sind: i glimt, i flashbacks, i tanker der ikke vil slippe.

Den kan være svær at læse helt igennem, fordi den rammer følelsesmæssigt. Hun bringer følelserne op til overfladen og skriver ærligt og åbent.

En bog, der giver rum til sorgens kaos og kærlighedens smerte. Hvis du tør mærke efter, vil du finde en stemme her, der sætter ord på det, mange har svært ved selv at udtrykke.

Læs mere om bogen her.

Categories
Biografi Boganmeldelse Kvinde Mental sundhed Pårørende Sorg Udvikling

Væk mig

Af Pernille Burgdorf

Anmeldereksemplar fra Wadskjær forlag

Denne bog er hudløs ærligt en fortælling om en kvinde og hendes familie – og om det indre liv, der følger med gentagne tab. 

Glæden findes, men det er sorgen, der fylder. Sorgen over at miste – ikke én, men flere gange. Hun gennemfører graviditeter, men flere af dem ender ulykkeligt. Børnene dør ved eller kort efter fødslen. Hun ser dem for sig endnu. Og deres begravelser. Deres fravær i hverdagen. De skulle have været der sammen med den søn, de har.

Hun beskriver oplevelserne med brutal ærlighed, som føles næsten ubærlig. Man kan mærke og forstå dem mens man læser ordene og forestiller sig at stå i hendes situation. Hun har det jo som at vågne op i et mareridt, som hun ikke kan komme ud af. Følelsen af at have båret liv – og så miste det, uden at have nået at lære det at kende.

Midt i sorgen peges de på en mulig forklaring på de mange tab – noget, der måske kunne have været opdaget i tide. Høje infektionstal. Et faresignal, som hun nævner, hvordan gentagne tab måske kunne have ikke blev taget alvorligt. 

Bogen giver et unikt indblik i moderen, der føder og vågner op til stilheden. Hun fortæller om det kolde barn, om besøgende, om andres reaktioner – og hvordan de opleves, når hun selv står midt i det ubærlige. Hun står i kontrasten mellem det levende barn og dem, der ikke fik lov at blive, og har svært ved at forstå meningen.

Spørgsmålene fra omgivelserne – familie, forældre – rammer hårdt. De spørger til bisættelsen, til pasning, til praktiske ting. Hun gengiver ikke bare ordene, men også hvordan de føltes. Hvordan man kan føle sig både usynlig og blottet på samme tid. Barsel uden barn. En sorg, der ikke passer ind nogen steder.

Bogen er for sundhedsfaglige og andre med unteresse for at se ind i den anden side af deres professionelle felt, da bogen giver et dybt personligt indsigt i hvordan hendes verden bryder sammen flere gange indenfor en kort årrække. Samtidigt er det også en bog der kan læses af pårørende der ønsker indsigt i hvordan de kan møde en familie/ mor i sorg over tab.

Læs mere om bogen her: https://www.wadskjærforlag.dk/vare/vaek-mig/