Af Tine Jakobsen
Anmeldereksemplar fra Wadskjær forlag
Denne bog er en personlig og autentisk fortælling om at stå midt i en livskrise, mens verden fortsætter omkring en. Da hendes far får konstateret kræft, vælter det fundament, hun står på – og man kommer helt tæt på den rå og ærlige oplevelse af tab undervejs.
Bogen er skrevet i et detaljeret og sanseligt sprog, hvor selv små observationer – som bordet, der blev lakeret i barndomshjemmet – bliver meningsbærende. Læseren føres ind i hospitalets hvide korridorer og ind på det delte stueværelse, hvor intimiteten mellem far og datter må finde plads midt i det upersonlige og kliniske. Det er voldsomt, uvirkeligt og energitærende.
Hun beskriver både den fysiske og følelsesmæssige træthed, rastløsheden og uroen – og det brutale i at vide, at ens far skal dø, uden at vide hvornår. Hun skriver ærligt om både vrede, håb, længsel og de svære tanker, man kan få, når sorgen og udmattelsen tager over.
Bogen skaber et fint samspil mellem barndomsminder, hospitalsbesøg, begravelse, forestillinger og drømme – og fortællingen afspejler den måde, sorg og tab kan bevæge sig på i krop og sind: i glimt, i flashbacks, i tanker der ikke vil slippe.
Den kan være svær at læse helt igennem, fordi den rammer følelsesmæssigt. Hun bringer følelserne op til overfladen og skriver ærligt og åbent.
En bog, der giver rum til sorgens kaos og kærlighedens smerte. Hvis du tør mærke efter, vil du finde en stemme her, der sætter ord på det, mange har svært ved selv at udtrykke.
