Af Nikolaj Voldum Ahlberg
Anmeldereksemplar fra Wadskjær Forlag
En samling digte, hvor sygdommens usynlighed får krop, stemme og rum. Digte med masser af luft — både mellem linjerne og på siderne. Det føles som en bevidst pause, et åndehul, men også som en påmindelse om alt det, sygdommen tager fra én.
Bogen kredser om livet med ME (Myalgisk Encefalomyelitis) – kronisk træthedssyndrom. Et liv, hvor kroppen ikke længere samarbejder, hvor selv de mindste ting kan føre til overanstrengelse og udmattelse. Hvor Netflix bliver en følgesvend, og dagene flyder sammen i ventetid og tomhed.
Min sygdom er usynlig, skriver han et sted.
Det beskriver meget godt en kronikers liv.
Med få ord formår han at vise, hvordan en tilstand, der ikke kan ses, alligevel styrer alt. Gentagelserne i sproget afspejler den hvad mange kronisk syge oplever: ventetiden på svar, lægebesøgene, udmattelsen, den manglende energi og længslen efter at kunne gøre noget – hvad som helst.
De abstrakte, farvede illustrationer fungerer som visuelle pauser, men også som illustration af digtenes temaer: firkantede, indelukkede, men alligevel levende.
Vågner lige så udmattet, som da jeg gik i seng.
… er endnu en beskrivelse af den usynlige tilstand.
Han beskriver en virkelighed, hvor det at trække vejret bevidst kan være en opgave, hvor man kæmper for at holde fast i relationer, arbejde og identitet. Hvor selv at tage imod hjælp kan føles som et nederlag.
En sårbar historie med masser af udmattelse og løbende accept af tilstand. En digtsamling, der formentlig kan spejles i flere kronikeres liv. Men faktisk ogsåstressygemeldte.
Bogen er relevant for de der vil spejle sig i historien, fagfolk der arbejder med personer med kroniske sygdomme eller pårørende.
