Categories
Boganmeldelse Mental sundhed Motivation Psykologi Traumer Udvikling

Bestig dit indre bjerg

Af Brianna Wiest

Anmeldereksemplar fra Forlaget Memoris

Bogen er en motivationsrejse ind i de mentale barrierer, der ofte står i vejen for at vi kan leve det liv, vi ønsker. Den peger på, hvordan man selv kan være sin egen største forhindring gennem selvsabotage, frygt og ubevidste mønstre, der fastholder os i en følelse af at være styret af ydre kræfter eller skæbnen. I stedet for at lade sig lamme af tanken om at noget eller nogen kontrollerer ens liv, inviterer den til at formulere problemet og forberede sig på radikal forandring.

Budskabet om, at mennesker i bund og grund gør, hvad de har lyst til, men ofte uden at være bevidste om de skjulte mønstre og forpligtelser, der styrer deres valg. Travlhed, bekymringer og frygten for at fejle kan blive til selvopfundne barrierer, der fastholder os i stilstand. Alligevel understreges vigtigheden af at turde prøve fremfor at lade frygten holde en tilbage.

Bogen stiller skarpe spørgsmål som:

Hvorfor har jeg det sådan her?

    Den opfordrer til at mærke efter, finde løsninger og ændre det, der holder en fast. Følelser som skyld, skam, misundelse, frygt eller fortrydelse bliver præsenteret som signaler fra underbevidstheden – ikke som fjender, men som budbringere, der viser hvor noget spænder ben.

    En central pointe er, at vi ikke bør være bange for fremtiden, men lære at lytte til vores instinkt, mavefornemmelse og intuitive tanker. Hvad ønsker man egentlig?

    Bogen udfordrer desuden til at se på tankefejl – hvorfor er nogen bange for visse ting, mens andre ikke er? Hvilke bekymringer kan vi give slip på, og hvordan kan vi vende vores perspektiv på hovedet for at skabe frihed?

    Bearbejdning af følelsesmæssige traumer fylder også en vigtig rolle. Uden at forløse og forstå dem, kan hjernen blive fanget i en konstant kamp-eller-flugt-tilstand.

    Afslutningsvis rummer bogen en guide til at møde sit fremtidige jeg og bruge den indsigt til at navigere i livet her og nu.

    Den er særlig relevant for de, der ønsker at bryde ud af fastlåste mønstre, finde modet til at handle på egne ønsker og skabe en mere bevidst og meningsfuld kurs i livet.

    Læs mere om bogen her.