Af August Overgaard Hansen
Anmeldereksemplar fra Wadskjær Forlag
En digtsamling, der bærer præg af at være skrevet under arbejdet med hans speciale, og netop studielivets refleksioner, ventetid og søgen efter mening synes at løbe som en rød tråd gennem bogen.
Forsiden viser en bygningsfacade med vinduer holdt i sort-hvide og blålige nuancer. Det enkle og lidt kølige udtryk passer godt til samlingens stemning, hvor læseren inviteres ind i et afgrænset rum fyldt med tanker, observationer og hverdagens små øjeblikke.
Digtene er opbygget med overskrifter i fed og understreget skrift. Nogle tekster er ganske korte, mens andre fylder lidt mere. Formen understøtter samlingens karakter af nedslag i tanker og oplevelser, næsten som små øjebliksbilleder fra en bestemt periode i forfatterens liv.
Et af digtene kredser om stilstand – det at befinde sig det samme sted, på den samme stol, dag efter dag. Her mærker man forbindelsen til bogens titel. Lejligheden bliver både et fysisk sted og et rum for refleksion. I et andet digt fortæller en besked i e-Boks sig pludselig gennem mobiltelefonen og bliver en del af poesien. Det er karakteristisk for samlingen, at selv de mest almindelige hændelser kan blive til stof for et digt.
Digtet, Ro, handler om at være alene på sit værelse midt i byen. Kontrasten mellem byens liv udenfor og stilheden indenfor skaber et fint øjeblik af eftertanke. Derudover skriver han om sit arbejde i et antikvariat, hvilket tilfører endnu et lag af hverdagsliv og erfaringer. Noget af det mest interessante ved samlingen er dens emnevalg. Han skriver om alt fra at glemme at købe tandpasta til hænder, vægge, vind, kaffe på en café, regninger, søvn, årstider, banegårde, ord og prokrastinering. Mange af emnerne vil være genkendelige for studerende og andre, der har oplevet perioder med koncentreret arbejde, prokrastinering og strøtanker. Men netop det er også en del af deres styrke. De viser, hvordan poesi kan opstå i det helt almindelige. Samlingen minder om, at kreativitet kan findes i hverdagens små observationer og i sprogets muligheder. Den kan inspirere til selv at eksperimentere med ord og skrive om de ting, man normalt overser. Den viser, at selv de mest almindelige øjeblikke kan rumme stof til eftertanke og poesi.
