Categories
Adfærd Boganmeldelse Fortællinger International Livet Motivation

High 5

Bogen rummer mange konkrete eksempler på, hvordan man kan vende negative tanker til noget konstruktivt. F.eks. hvordan misundelse kan bruges som et pejlemærke: Hvad er det, du misunder hos andre, og hvordan kan du bruge den indsigt til at skabe forandring i dit eget liv?

Af Mel Robbins

Anmeldereksemplar fra Forlaget Memoris

Bogen ligner på mange måder forfatterens tidligere udgivelser – både i udseende og i tilgang. Allerede forsiden signalerer, at man igen får en motiverende guide til, hvordan man kan få bedre styr på sit liv og sin indstilling til sig selv.

Som altid leveres en klassisk motivationsbog, hvor hun bygger videre på sine tidligere værker og henviser til dem undervejs. Denne gang handler det om noget så simpelt – og alligevel kraftfuldt – som at give sig selv et high five i spejlet.

Hun beskriver, hvordan denne lille gestus kan ændre måden, man oplever sig selv på. Det handler om opmuntring, selvrespekt og om at møde sig selv med venlighed i stedet for kritik. Hun underbygger sin idé med forskning, der viser, at positive handlinger og anerkendelse af sig selv faktisk kan påvirke humør og motivation.

Budskabet er klart: Start dagen med en high five til dig selv. Vær positiv, støttende og god mod dig selv – også når det er svært.

Bogen rummer mange konkrete eksempler på, hvordan man kan vende negative tanker til noget konstruktivt. F.eks. hvordan misundelse kan bruges som et pejlemærke: Hvad er det, du misunder hos andre, og hvordan kan du bruge den indsigt til at skabe forandring i dit eget liv?

Undervejs deler hun historier fra læsere og følgere, der har taget hendes metode til sig. Flere oplever, at en enkel gestus foran spejlet har givet dem mere ro i kroppen og hjulpet dem til at rydde op i tanker og følelser.

I slutningen af bogen finder man øvelser og konkrete trin til, hvordan man selv kan komme i gang med sin egen “High 5”-rutine. Det gør bogen både praktisk og let at bruge i hverdagen.

En opløftende bog der passet til alle, der har brug for et kærligt spark i den rigtige retning og en påmindelse om, at du selv er din vigtigste støtte.