Categories
Boganmeldelse Børn Børnebog Kreativitet Pædagogik

Hvad siger din hund?

En farverig og indbydende børnebog, der giver børn en letforståelig introduktion til hundes adfærd og signaler.

Illustrationerne er virkelig fine…

Af Nanna Friis Hellström

Anmeldereksemplar fra Wadskjær Forlag

En farverig og indbydende børnebog, der giver børn en letforståelig introduktion til hundes adfærd og signaler.

Illustrationerne er virkelig fine og gennemførte – både når det gælder forskellige hunderacer, typer og ikke mindst deres væremåde. Billederne taler næsten for sig selv, hvilket gør, at teksten kan holdes enkel uden at gå på kompromis med forståelsen. Selv små detaljer, som forlagets logo illustreret på et hundekødben, vidner om en kreativ og legende tilgang.

Bogen er særligt velegnet til børn, der skal lære at omgås hunde – måske fordi de får hund i familien, eller fordi de møder hunde i deres hverdag. Den skaber tryghed og forståelse og kan være med til at gøre barnet mere roligt og opmærksomt i samspillet med dyr.

Det er en bog, der både underholder og lærer fra sig, og som kan bruges til hyggelig højtlæsning såvel som til en konkret samtale om hundesprog.

Læs mere om bogen her.