Af Mia Ingenia
Anmeldereksemplar fra Wadskjær Forlag
På bagsædet af bilen starter eventyret. En lang køretur fra København til Vestjylland i påsken bliver til meget mere end bare ferietid i sommerhuset. Børnene jagter påskeharen – og pludselig står de ansigt til ansigt med drager!






Dragerne inviterer ind i deres verden og deler ikke bare magiske oplevelser, men også deres hemmeligheder i køkkenet. Som en særlig gave får børnene nemlig en opskriftebog fra dragerne, og læseren får lov til at kigge med.
Bagerst i bogen finder man et væld af opskrifter ledsaget af flotte tegninger. Her er alt fra varme retter til småkager og desserter – forklædt som ægte dragemad. Det giver børn lyst til selv at eksperimentere i køkkenet og forlænger oplevelsen af bogen.



En flot, farverig og fantasifuld børnebog, hvor leg og eventyr går hånd i hånd med kreativ madlavning. Historien er eventyrlig, illustrationerne levende, og kombinationen af fortælling og opskrifter gør bogen oplagt til højtlæsning – og til sjove stunder i køkkenet bagefter.

