Af Ditte Julie
Anmeldereksemplar fra Muusman forlag
– Flowtilstand er for mig en tilstand, hvor jeg fordyber mig, og hvor både tid og sted ophører med at have relevans.
Det er en af sætningerne i bogen som beskriver hendes gode øjeblikke.
Bogen kredser om en livslang følelse af utilstrækkelighed – en konstant søgen efter anerkendelse gennem det, hun er dygtig til. Men samtidig beskriver hun, hvordan denne søgen kan få en til at miste sig selv og glæden undervejs.
Hendes fortælling er fyldt med tanker, følelser og oplevelser, som hun åbent deler fra sit perspektiv. Det føles næsten som en samtale, hvor hun fortæller dig direkte om sine kampe og erfaringer, malet med følelsesladede og billedrige beskrivelser.
Det er tydeligt, hvor hårdt nogle af hendes oplevelser har været – både for hende selv og for hendes familie. Selvom hun beskriver det med sine egne ord, mærker man dybden af de ar, hun bærer med sig. Samtidig viser hun en stor bevidsthed om, hvordan hendes oplevelser også har påvirket hendes nærmeste.
Følelsen af ikke at være god nok – hverken på familiefronten, i skolen, på arbejdet, i medierne eller i vennekredsen – er noget, mange vil kunne genkende. Hendes vilje til at bevise styrke trods alt gør fortællingen relaterbar, samtidig med at den giver læseren en følelse af ikke at være alene med alle disse mange følelser.
Jeg forestiller mig, at bogen kan være et stærkt redskab til at få nye perspektiver på livet. Den viser, hvordan oplevelser kan føles så forskelligt og individuelt fra person til person – og alligevel indeholder fælles træk. Den viser, at det er menneskeligt at kæmpe med følelser af utilstrækkelighed og tab af retning, og måske kan den hjælpe andre, der selv har følt sådan.
Ditte Julie går i dybden med sit liv – fra barndom til voksenliv, fra at være ukendt til kendt, iværksætteri og virksomhedsejer, gennem modgang, kriser og opture. Hun deler, hvordan det var at være en offentlig person på sociale medier og tv, og hvad der skete bag facaden. Hun beskriver, hvordan følgernes spørgsmål og kommentarer påvirkede hende – både positivt og negativt – og hvordan dette formede hendes oplevelse af sig selv:
– Jeg kunne ikke længere mærke, hvad var rigtigt og forkert for mig.
Bogen afsluttes med hendes refleksioner og indsigter, som hun har opnået gennem disse oplevelser, og som blev bearbejdet yderligere under skriveprocessen.
Hvem er jeg uden mit jeg er en ærlig bog, der giver plads til både sårbarhed og håb. Den er oplagt til dem, der søger indsigt i andres livserfaringer – og måske en smule i deres egne.