Categories
Adfærd Boganmeldelse Børnebog Folkeskolen Fortællinger Kreativitet Livet Natur Trivsel

Olivia og universet

En fin og stemningsfuld børnebog, der balancerer mellem fortælling og læring på en måde, der gør den både rørende og inspirerende. Bogen følger Olivia og hendes familie, som står midt i en stor omvæltning: forældrene går fra hinanden, og børnene må flytte fra deres kendte liv til en ny tilværelse på landet.

Af Sune Hermit

Anmeldereksemplar fra Wadskjær forlag 

En fin og stemningsfuld børnebog, der balancerer mellem fortælling og læring på en måde, der gør den både rørende og inspirerende. Bogen følger Olivia og hendes familie, som står midt i en stor omvæltning, hvor forældrene går fra hinanden, og børnene må flytte fra deres kendte liv til en ny tilværelse på landet. Fortællingen er i børnehøjde og med stor indlevelse. Olivia skal starte i en ny skole, hendes lillebror i en ny børnehave, og savnet af det gamle liv fylder. Dialogerne, som er gengivet i citatform, giver et ærligt og nært indblik i familiens relationer og de følelser, der følger med en splittet familiekonstellation.

Det nye liv udfolder sig i detaljerede beskrivelser, hvor flytningen i den grønne lastbil, det hyggelige bindingsværkshus og mødet med naboerne. Særligt møder Olivia Karl, som introducerer hende for astronomiens verden gennem et stort teleskop. Herfra begynder en ny interesse at spire. Og billederne i bogen er ægte.

Bogen fungerer både som fortælling og en form for læring. Gennem Olivias oplevelser får læseren indblik i universet – stjerner, månen, kometer og afstande i rummet – men også i livets mere jordnære forandringer: hvordan det er at flytte, skabe nye venskaber og finde nye interesser.

Illustrationerne er farverige og detaljerede og understøtter stemningen gennem årets gang – fra sommerens jordbær til vinterens sne. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at bogen også indeholder ægte og flotte billeder taget af forfatteren selv. Det giver en ekstra dimension af autenticitet og gør formidlingen af universet endnu mere levende og nærværende.

Det her er en historie, der i børnehøjde, fortæller om hvordan det er at finde fodfæste i en ny virkelighed. Nysgerrigheden om at opdage noget nyt, som bliver en stor interesse, der åbner op for en pige, der også lige har været gennem i en omvæltning. En bog i børneperspektiv, som kan læses af børn, men også til nære stunder hos familien. En læseoplevelse, der vil fange dem, der står midt i forandringer og måske også er nysgerrige på stjernerne og rummet.

Læs mere om bogen her. Olivia og Universet - Wadskjær Forlag