Categories
Biografi Boganmeldelse Fortællinger Fremtidens arbejdsmarked Global karriere Historie International Iværksætteri Journalistik Karriere Kvinde Ledelse Roman Shitstorm Strategi Teknologisk udvikling Uddannelse Udvikling

Ondt blod

Bogen har historien om Theranos og virksomhedens stifter. En fortælling, der føles uvirkelig, men bygger på ægte hændelser. Bogen er skrevet i et levende og letlæseligt sprog, hvor de mange begivenheder foldes ud kronologisk. Den veksler mellem personer, møder og afgørende øjeblikke, hvilket skaber et godt tempo og gør det let at følge udviklingen, selv om emnet er komplekst. De mange detaljer er med til at give et nuanceret billede af, hvordan historien kunne udvikle sig over så mange år.

Af John Carreyrou

Anmeldereksemplar fra Forlaget Memoris 

Det iøjnefaldende portræt på forsiden fanger straks blikket. De røde versaler, den tynde typografi, den sorte rullekrave og de markante røde læber leder tankerne hen på den person, som historien kredser om – et udtryk mange vil genkende fra filmatiseringen, hvis man også har set den.

Bogen har historien om Theranos og virksomhedens stifter. En fortælling, der føles uvirkelig, men bygger på ægte hændelser. Bogen er skrevet i et levende og letlæseligt sprog, hvor de mange begivenheder foldes ud kronologisk. Den veksler mellem personer, møder og afgørende øjeblikke, hvilket skaber et godt tempo og gør det let at følge udviklingen, selv om emnet er komplekst. De mange detaljer er med til at give et nuanceret billede af, hvordan historien kunne udvikle sig over så mange år.

Samtidig er bogen en skarp påmindelse om, hvor langt en stærk fortælling kan bære en virksomhed – og hvor vigtigt det er, at visioner følges af dokumentation, etik og kritiske spørgsmål – især indenfor medicinalindustrien. Undervejs kam man  reflektere over ledelse, virksomhedskultur, kommunikation og ansvar og journalistikken i denne bog.

Den vil især interessere iværksættere, ledere, investorer og læsere med interesse for medicinalbranchen, innovation og kommunikation. Det er en bog, der ikke kun fortæller historien om én virksomhed, men også om tillid, troværdighed og konsekvenserne, når fortællingen får lov til at overskygge virkeligheden.

Læs mere om bogen her.