Af Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard
Anmeldereksemplar fra Akademisk forlag
Denne udgivelse er et yderst aktuelt og relevant bidrag til arbejdet med unges trivsel på ungdomsuddannelserne. Den adresserer et felt, hvor der i mange år har været stor uklarhed, især omkring den faglige dimension af trivsel, som stadig må betragtes som et relativt nyt og uafklaret begreb. Med afsæt i forskning og praksiserfaringer undersøges et centralt problemfelt i en tid, hvor både mental, social og faglig trivsel blandt unge står under pres, og hvor flere undersøgelser tegner en dyster udvikling.
Bogen er kendetegnet ved et nuanceret og grundigt arbejde med selve trivselsbegrebet. Der gives ikke blot en generel introduktion, men også en dybdegående analyse af, hvordan trivsel forstås og måles, og hvorfor eksisterende undersøgelser kan variere markant i deres resultater. Trivsel beskrives som en mere eller mindre stabil tilstand, men samtidig en tilstand, der kan påvirkes gennem målrettede og vedvarende indsatser – en pointe der giver både undervisere og ledere et reelt handlingsrum.
Her kobles trivselsforståelsen til et eudaimonisk perspektiv, hvor mening, personlig vækst, selvrealisering og formål får en central plads. Denne tilgang tilfører et værdifuldt lag i forhold til både pædagogisk tænkning og uddannelsesstrategi, og den viser, hvordan faglig trivsel rækker langt ud over faglige præstationer og handler om dybere engagement og udvikling.
Der arbejdes systematisk med relaterede trivselsbegreber som mental trivsel, der blandt andet beskrives som individets tendens til at være tilfreds med dagligdagen, opleve livet som godt, føle sig selvsikker og tænke positivt. Samtidig præsenteres konkrete måleværktøjer, eksempelvis Student Subjective Wellbeing Questionnaire, som giver fagprofessionelle mulighed for at undersøge trivsel mere præcist og metodisk.
En anden styrke er bogens blik for det organisatoriske niveau. Der vises, hvordan faglig trivsel ikke alene afhænger af den enkelte elevs oplevelser, men også formes af institutionelle rammer, pædagogiske greb og kulturer. Også overgange mellem uddannelser – et særlig sårbart tidspunkt for mange unge – behandles med skarp opmærksomhed, hvilket giver bogen stor praktisk relevans for både undervisere, vejledere og ledere.
Hvert kapitel afrundes med refleksionsspørgsmål, der kan anvendes individuelt eller i faglige fællesskaber. Dette gør udgivelsen særdeles velegnet som grundlag for kompetenceudvikling, teamdrøftelser eller institutionsbaseret trivselsarbejde.
Afslutningsvis gives der et omfattende litteraturgrundlag, som både understreger bogens forskningsmæssige tyngde og giver mulighed for videre fordybelse.
Emnet er yderst relevant, og udgivelsen vil have stor værdi for alle, der arbejder med unge og ønsker et mere præcist, forskningsbaseret og handleorienteret greb om faglig trivsel.
