Af SOS Bårnebyerne
Jeg har prøvet kortsættet fra SOS Børnebyerne, som handler om testamente og arv, og det er et rigtig fint værktøj til at tage hul på en samtale om et emne, de fleste af os måske ikke tænker så meget over – før vi pludselig står midt i situationen. Kortene kan bestilles gratis, og det er ikke et anmeldereksemplar, så det er helt uforpligtende.
Sættet består af grønne og blå kort samt nogle blanke kort, hvor man selv kan skrive spørgsmål og svar. Der er plads til korte, personlige svar direkte på kortene, hvilket gør dem nemme at bruge aktivt. Kortene giver mulighed for både at reflektere over sine egne tanker og forberede sig på fremtidige beslutninger, eller til at tale om arv og testamente med familien på en mere konkret og tryg måde.











Det er kort, der både kan bruges som et redskab til at blive klogere på emnet, men også som en måde at åbne samtalen på, hvis man har pårørende eller venner, man gerne vil tale med om arv og testamente. De er simple, overskuelige og gør det lidt mindre tungt at tage fat på et svært emne.
Alt i alt er det et lille, men brugbart værktøj, som kan hjælpe med at sætte ord og tanker på noget, de fleste helst ikke tænker på, men som kan blive vigtigt i livets uventede situationer.

