Af Tobias Hamann
Anmeldereksemplar fra Grønningen1
Allerede inden bogen åbnes, skiller den sig ud. Den blå forside med mørkorange versaler skaber en markant kontrast, og de let bøjede N’er giver titlen et udtryk, der vækker nysgerrighed. Bagsiden fortsætter i samme legende stil med en humoristisk symptomtest, hvor man kan sætte kryds ved tegn på den “influenza”, der kan ramme mennesker, som arbejder med digital markedsføring. Den detalje siger meget om bogens tone – selvironisk, observerende og med et glimt i øjet.
Forfatteren har en baggrund i reklame- og mediebranchen, og det mærkes. Især hvis man selv arbejder med kommunikation, marketing eller sociale medier. Mange af branchens begreber, mekanismer og små absurditeter vil virke genkendelige, og netop den genkendelse gør flere passager ekstra underholdende.
Bogen bevæger sig gennem forskellige perioder af forfatterens liv. Barndommen med referencer til Space Jam og Titanic. Minder om at sidde bag rattet hos mekanikeren sammen med sin far som syvårig. En tid, hvor børn selv måtte finde på lege, og hvor fantasien fyldte mere end skærmene. Senere følger Myspace-årene, rejser verden rundt, et forhold til en model i Berlin og et arbejdsliv, hvor han blandt andet blev betalt for at rejse.
Ikke alle minder er lette. En voldsom brand, hvor familiens gård brændte ned, bliver også en del af fortællingen. Senere skriver Hamann om at udgive en bog under nedlukningen og fortæller med stor selvironi historien om, hvordan han løj sig ind i Den store bagedyst. Også om at han blev anbefalet at lade være med at udgive netop denne bog.
Sproget er karakteristisk. Korte sætninger. Mange punktummer. Små øjeblikke og observationer, der flere steder næsten får et poetisk præg. Det giver bogen sin egen rytme og gør den let at læse, samtidig med at der er plads til at dvæle ved de mange minder og refleksioner.
Undervejs fylder tankerne om sociale medier og selviscenesættelse stadig mere. Om hvordan vi fremstiller os selv, og hvordan den digitale verden har ændret både vores arbejdsliv og vores identitet. Det er ikke løftede pegefingre, men personlige erfaringer og betragtninger, som læseren selv kan spejle sig i.
Det er især en bog for læsere med interesse for kommunikation, reklame, sociale medier eller digital markedsføring. Her vil mange oplevelser og referencer vække genkendelse. Samtidig vil den appellere til dem, der holder af personlige erindringer og fortællinger om at vokse op i en tid, hvor verden forandrede sig fra analog til digital.
Det er ikke en traditionel selvbiografi med en tydelig kronologisk fortælling, men snarere en samling erindringer, oplevelser og refleksioner, som tilsammen tegner et billede af både et menneske og en generation. For mig var det især de mange genkendelige beskrivelser af medie- og kommunikationsbranchen, der gjorde læseoplevelsen både underholdende og nærværende.
