Categories
Boganmeldelse

Barsel på bundlinjen – Styrk ligestilling og konkurrenceevne med bedre barselshåndtering – Boganmeldelse

Af Natalia Rogaczewska

Anmeldereksemplar fra Frydenlund

Der er en ny bevægelse i gang indenfor både karriere og barsel. Det kunne jeg også tydeligt se da jeg selv gik på barsel i 2021, og ved andre i samfundet.

For dem, der er interesserede i øvelser, indeholder hvert kapitel aktiviteter, der kan hjælpe med at tydeliggøre og anvende de centrale temaer, der præsenteres.

Den her bog er skrevet til både privatpersoner, virksomheder, interesseorganisationer og fagforeninger.

Den er skrevet mangfoldigt og inkluderende.

Ligestilling på arbejdsmarkedet, forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne, bedre ledere og glade medarbejdere - det er hvad denne bog lover hvis barsel bliver håndteret bedre end den gør i dag.

Barsel er et valg for mænd, men ikke for kvinder. Barslen vil altid være en del af arbejdsmarkedet.

Samfundets straffende mekanisme

- … når vi på den ene side beder kvinder om at føde børn, fordi det har en samfundsmæssig værdi - og på den anden side straffer dem økonomisk, når de gør det. 

- Hvis barsel kan håndteres dårligt, kan den også håndteres godt, Natalias mantra.

Temaet, der tales om:

  • Konkurrenceparameteret i forhold til barsel med kvinder vs. mænd i virksomhederne - Corporate branding.
  • Barslens negative konsekvenser
  • Fremtidens medarbejdere og deres ønsker til arbejdet
  • Coronapandemiens eksempel på hurtig omstilling
  • Kompetenceudvikling under barsel
  • Barselsbias
  • Medarbejderens ansvar

Bogen præsenterer en række eksempler, der illustrerer, hvordan barsel integreres i det moderne arbejdsliv. Den belyser forventninger fra samfundet, virksomheder, ledere og medarbejdere, samt de betingelser, ressourcer, bekymringer og behandling, der følger efter offentliggørelsen af en graviditet.

Bogens praktiske redskaber

Bogen har konkrete øvelser/ spørgsmål og råd, der kan give en retning for ledere der ønsker at skabe psykologisk tryghed hos medarbejdere der går på barsel.

Der er en hel side med en oversigt over medarbejderværdier, som kan anvendes i øvelserne omkring dine personlige kerneværdier som medarbejder.

Problemorientet tilgang

Bogen tager udgangspunkt i at noget skal ændres. At samfundet er skuet forkert sammen for at kunne opnå alle de forventninger der sættes. Den gør opmærksom på problemerne, og helt konkret hvad de er og med eksempler man kan relatere til f.eks. som leder. Jeg forventer derfor at læsning af denne bog vil gøre ledere mere opmærksomme på problemerne og udfordringerne på et konkret plan. Hvordan løsningen skal se ud skal de så arbejde med hvordan de løser dem ud fra det der passer ind deres organisation så der er fokus på gode forudsætninger under og efter en medarbejders barsel.

- Man kan jo heller ikke det hele… Man må vælge

Det lyder som ren skuffelse med den sætning.

Læs mere om bogen her.

Categories
Arbejdslivbalance Boganmeldelse Frivillighed Karriere Kommunikation Ledelse Mangfoldighed Netværk Udvikling

Født leder – Ti ansigter på nutidig ledelse- Boganmeldelse

Modtaget anmeldereksemplar af forfatteren selv.

Af Jørgen Kvist

Denne bog præsenterer ledelse gennem øjnene af ti forskellige ledere, herunder forfatteren Jørgen Kvist. Jeg synes, at det er en stærk indgangsvinkel, at de ti ledere, der deler deres perspektiver i bogen, kommer fra vidt forskellige baggrunde. Deres erfaringer spænder bredt, og de repræsenterer ledelse i både private virksomheder, offentlige institutioner og nonprofit-organisationer.

Forfatterens motiv og metode

Bogen er et glimrende eksempel på, hvordan man med kreativitet kan udvikle sig fagligt, selv når ressourcerne er begrænsede. Forfatteren drømte om at tage en masteruddannelse i ledelse, men valgte i stedet at interviewe de ni ledere, han har skrevet om i denne bog. Gennem disse samtaler har han tilegnet sig ny viden og uvurderlige indsigter, som læserne også kan drage nytte af ved at dykke ned i bogen.

Bogen fungerer også som et inspirationsspejl: Hvilken type leder ønsker du at være? Netop dette spørgsmål var drivkraften bag forfatterens arbejde, da han selv ønskede at blive klogere på sit eget lederskab. Jeg kan relatere til denne søgen, og sammen med bogens kapitelinddeling og de forskellige lederes historier er jeg meget begejstret. Jeg nyder især at læse om de udvalgte lederes erfaringer, da de virkelig dykker ned i, hvad der har formet dem – endda helt tilbage til deres barndom. Interessen for ledelse kan jo begynde tidligt.

Perspektiver og indhold

Bogen dækker perspektiver fra tanker bag fyringer, konceptualisering af virksomhedens kommunikation og kultur.

Perspektiverne i bogen bygger på personlige erfaringer, herunder valg af uddannelse og familiære forhold, hvor nære relationer har videregivet deres indsigter. Bogen diskuterer også motivationen og overvejelserne bag beslutninger om jobvalg, herunder hvordan specifikke faktorer, som eksempelvis branche, kan påvirke, om man vælger at tage et job eller ej.

Indblik i ledernes roller

Bogen giver også indblik i, hvordan lederne er trådt ind i deres ledelsesroller, uanset om det har været en naturlig udvikling, et ønsket skridt eller en nødvendighed.

Ledelsesrollen kan også være arvet, for eksempel når en forælder, der ejer virksomheden, træder tilbage og giver stafetten videre til næste generation.

Flere af lederne understreger, at de arbejder med hele mennesker, ikke kun medarbejdere i arbejdstiden. De anerkender, at deres ansatte ikke blot er arbejdskraft, men også har personlige liv, følelser og udfordringer, som påvirker deres præstationer og trivsel på arbejdspladsen.

En af lederne fremhæver værdien af at holde frokost sammen hver dag kl. 12, hvilket jeg også genkender fra mit eget arbejde. Det er en tid, hvor vi mødes personligt på tværs af vores fagligheder, personligheder og udfordringer. Dette er et tip, som jeg mener er værd at give videre.

Foreningsperspektivet og læring

Bogen viser også foreningsperspektivet. Som jeg selv har erfaret, tilbyder foreningslivet en verden af muligheder, hvor man kan tage ansvar og lære om ledelse, selv uden at være formel leder. At få folk med er en vigtig ledelsesdisciplin, især i teamledelse, og denne færdighed er særligt relevant i foreningslivet. I foreninger er det nemt at holde samtalerne i gang, hvilket er en praksis, man kan overføre til ledelse i en arbejdsrelateret kontekst. At holde kommunikationen åben gør det lettere at være orienteret og tilgængelig.

Jeg synes, bogen både fungerer som et nyttigt opslagsværk og som inspiration for både kommende og nuværende ledere. Hver leder deler deres erfaringer, herunder deres ledelsesmetoder og baggrunden for deres beslutninger i forbindelse med teamledelse og eventuelle fyringer. Hvert kapitel tilbyder værdifulde indsigter, og man kan plukke de metoder og tilgange, der passer til ens egen ledelsesstil og behov.

Læs mere om bogen her.

Categories
Arbejdslivbalance Boganmeldelse Karriere Kommunikation Ledelse Mangfoldighed Netværk Teknologisk udvikling

Snart griner vi af 8-16-jobbet – Ledelse og arbejdsliv i den hybride organisation – Boganmeldelse

Af Lise Dahl Arvedsen og Liv Otto Hassert

Jeg har både prøvet at arbejdet under micro management og fleksibelt, og jeg ved godt hvad jeg både foretrækker og personligt fungerer bedst i. Jeg har kigget ind i det fleksible siden jeg arbejdede remote for første gang (i et forlag i 2016, og inden jeg gik i gang med en videreuddannelse. Snakken var så allerede begyndt inden 2013 i min omgangskreds. Og det at ‘det vil der blive mere af’ blev der allerede talt om for mange år siden. Den her bog tager udgangspunkt i hvor vi kommer fra og er på vej hen. Den her bog har jeg længe ville læse, og glædet mig til at dykke ned i.

Udbrændthed er en stigende tendens som også et omtalt i denne bog. Der er mange der taler om at ændre i den hverdag og arbejdsliv der er blevet bygget op i så mange år. Og det er der mange grunde til, og også flere vinkler på. Der skete desuden noget under pandemien hvor mange virksomheder tilbød to hjemmearbejdsdage om ugen. Men det er bare ikke helt nok. Det handler vist ikke så meget om antallet af hjemmearbejdsdage og hjemmearbejde, men om fleksibiliteten og hybriditeten. Og behøver det hedde 8-16 og 37 timer om ugen? Som bogens titel også indeholder omhandler bogen den kontortid som mange virksomheder i dag arbejder indenfor - tidsrammen 8-16.

Bogen er skrevet til ledere, HR-professionelle og de der arbejder med ledelse og organisationsudvikling. Men kan også være værdifuld læsning for studerende og medarbejdere der ønsker faglig udvikling og har en nysgerrighed i potentielle arbejdsmåder, herunder bl.a. småbørnsforældre. Forfatterene har skrevet bogen for at sætte mere fokus på den bevægelse der især tog form under pandemien. Der er konkrete greb og værktøjer som man kan implementere. De fremtidige aspekter har fokus på struktur, kultur, værdier, samarbejde, det fysiske og digitale arbejdssted og kompetencer.

Vi må se tilbage for at se fremad, står der inden den første del af bogen starter.

Åbenbaringen om ar der er andre veje og muligheder er blevet opdaget.

Som i andet læsestof nævnes industrialiseringen også her. Om hvordan man arbejdede på, og var afhængige af andre. Det hele har en stor betydning for hvor vi er i dag, og den måde vi arbejder med individuelle ansættelseskontrakter, der i sin kompleksitet  er bundet omkring samfundet, lovgivningen osv.

De seneste par århundreder bærer præg af yderligere og højere uddannelse, anderledes opgaver og et ønske om mere arbejdskraft.

Ligestillingen og velstanden efter kvindernes indtagen af arbejdsmarkedet har også haft stor indflydelse på måden forældre i dag oplever hverdagen som værende stressende med alle de praktiske gøremål der skal balanceres, samtidigt med en adskillelse af kvinderne fra hjemmet.

Tiden bliver beskrevet med hvordan arbejdstimer udvikler sig over tid, og hvordan timerne man arbejdet for alvor kom på agendaen i 1900-tallet.

Der er også et eksempel på en dialog blandt flere kvinder i samme virksomhed der diskuterer fremdrift i karrieren. Dertil kommer familiespørgsmålet da det jo også skal opnås indenfor samme periode.

Bogen tydeliggør travlheden på alle fronter. Især for kvinderne.

Bogen forklarer eksempler på virkelige hverdage hvor den måde arbejdslivet er bygget op på har haft indflydelse. Eksemplerne er i flere tilfælde beskrevet som dialoger. 

Pandemien som bliver betegnet som et arbejdslivseksperiment beskrives også i form af oplevelsen af nedlukningen af landet i 2020. Fra den ene dag til den anden blev hverdagen for de fleste ændret radikalt til isolation hver for sig. Her kom der så meget ændring at det blev til et online arbejdsunivers for de fleste.

Den digitale tilværelse vi lever i sørger også for at flere har en tendens til at føle sig nødsaget til at være tilstede døgnet rundt.

Flere ledelsesstile beskrives med eksempler på hvordan de fungerer og hvad der virkede og ikke gjorde i en given situation. Både lederens perspektiv og de der bliver ledet under denne. Det giver god mening at disse teorier er hevet frem i denne kontekst fordi der beskrives at der er behov for at se på arbejdslivet på en anden måde.

Det er interessant læsning at der tages udgangspunkt i teorier som f.eks. Kotters forandringsteorier, hvor teorien beskrives som uopnåelig. Dertil diskuteres interne værdier og kulturer i virksomhedsøjemed. Det, der er iøjnefaldende er, med min markedsføringsbaggrund hvor jeg ved at der bruges tid på at designe brandet både inde- og udefra, hvor f.eks. kulturen skal være ensartet i hele organisationen. I den her bog, hvis man tager hybriditeten i betragtning, stilles der spørgsmålstegn ved hvorfor der skal være ensartet kultur når medarbejderne er fordelt flere steder.

Bogen har også spørgsmål til brug i workshop med henblik på at skabe en hybrid virksomhed.

Med nutidens opgaver og sammensætningen af mange forskellige fagligheder handler det om opgaveløsningen.

Der er frit valg! Hvor og hvornår I vil arbejde, er helt op til jer - bare I løser jeres opgaver, står der i et af eksemplerne på kapitel 7.

For at kunne arbejde hybridt kræver det et ekstremt godt samarbejde. Samarbejde skal  også arbejdes på kollegialt. Dette blev også sat på prøve under pandemien, fordi man jo skulle tilpasse sig til samarbejdet hver for sig hvor man var. Det sociale blev anderledes. Der hvor jeg selv arbejdede spillede vi spillede Kahoot!.

Foranderlighed, teknologisk afhængighed og uklarhed er de 3 punkter der er kendetegn for den hybride organisation.

Der var mange fagfelter der kommer ind under en mere hybrid organisation, herunder kommunikation. Jo mere fordelt man er i organisationen, des bedre kommunikation er der behov for. Det er vigtigt med en klar og tydelig kommunikation, så det både er forståeligt og samarbejdsværdigt.

En stærk hybrid organisation er digitalt kompetent, har dialogisk kapacitet, teknisk tække, har gode kommunikative evner og er refleksiv.

Griner du allerede af 8-16-jobbet? Det gør nogle.

Der er mange måder at gøre det på. Der er ikke en ‘one fits all’, men alle vil få behov for finpudsning af de enkelte områder man kan tage fat i for at nå hen til et mere hybridt arbejdsliv.

Bogen giver et godt indblik i hvordan arbejdslivet har været over tid frem til i dag, med eksempler der kan være et forbillede for de der ønsker at foretage ændringer i retning af en mere hybrid arbejdsplads.