Af Mia Arent
Anmeldereksemplar fra Byens Forlag
Hvor har man glemt sig selv henne, når alt på overfladen ser perfekt ud? Når livet kører, hverdagen fungerer, og alligevel er der en nagende fornemmelse af, at noget mangler. En udefinerbar tomhed, som mange – særligt kvinder – vil kunne genkende. Her bliver begrebet mellemtilfredshed rammende beskrevet som den individuelle følelse af, at noget ikke er helt, som det burde være, selvom intet umiddelbart er galt.
Man lever ikke op til egne eller andres forventninger og ender i et hamsterhjul af gøremål, pligter og gentagelser. Det er let at blive fanget allerede i første kapitel, fordi genkendelsen er så stor. Et helt kapitel er dedikeret til mental load – det usynlige arbejde – med fokus på den uudtømmelige huskeliste, følelsen af at stå alene med ansvaret og en oplevelse af ensomhed, også i parforholdet. Her bliver læseren guidet til at gøre ønsker konkrete og sætte ord på behov.
Øvelserne er visuelle og opbygget som talebobler med spørgsmål, der inviterer til refleksion: Hvorfor er netop denne opgave vigtig? Hvad er på spil for dig? Hvilke krav og forventninger har du? Og hvordan vil du føle dig mere tryg ved at give ansvaret videre? Det giver både perspektiv og indsigt i egne beslutningsmønstre, forventninger og den gevinst, man – bevidst eller ubevidst – får ved at gøre tingene, som man plejer.
Der arbejdes også med mål og ambitioner, og hvordan de sjældent gør os lykkelige i sig selv. For det stopper aldrig: man vil have mere, tjene mere, opnå mere – og ender med at nyde mindre. Hvem sammenligner du dig egentlig med? Et andet stærkt greb er øvelsen om livshjulet, hvor man helt konkret skal tage stilling til, hvad de enkelte livsområder indeholder for én personligt, og om man reelt er tilfreds.
Bogen inviterer til at komme ud af mellemtilfredsheden gennem løbende øvelser og refleksion. At være ude af kurs kan føre til stress, og derfor stilles der skarpe spørgsmål til værdier og prioriteringer. Overlevelse er et centralt tema i et af kapitlerne, hvor man arbejder med egne overlevelsesstrategier og bliver bevidst om, hvad de koster.
Sproget er venligt, ligetil og let at gå til. Der er en tydelig omsorg i tonen og et fokus på, hvordan man taler til sig selv. Som der står:
Nogle gange hænger vi også i lidt for længe, fordi vi håber og tror, at der er noget godt i vente.
Der stilles eksistentielle og meningsfulde spørgsmål som: Hvordan kan du øge meningsfuldheden i dit liv?
Og:
Hvis du vidste, at du skulle dø om et år?
Et gennemgående problem er, hvordan vi ofte nedprioriterer det vigtigste i livet til fordel for hverdagens praktiske gøremål. Et kapitel åbner med spørgsmålet: Hvor ofte tillader du dig selv at være glad? Et andet handler om at droppe selvsabotagen og i stedet øve sig i sætningen:
Jeg må gerne …
Bekymringstankerne udfordres, og der sættes fokus på nuet – for alt, vi har, er nuet. Men er du egentlig til stede i det?
Der opfordres til at sænke tempoet, lave én ting ad gangen og gøre ting færdige, før man starter på noget nyt. Også barndommens mønstre berøres, bl.a. gennem spørgsmål som: Hvordan blev vrede mødt, da du var barn?
Det er en meget konkret og brugbar bog, som inviterer til dybdegående arbejde med sig selv. En bog, mange vil kunne spejle sig i – og som kan være et vigtigt skridt væk fra mellemtilfredsheden og hen imod et mere meningsfuldt liv.
