Categories
Boganmeldelse Faglitteratur Fortællinger Fremtidens arbejdsmarked Historie International Kultur

Vietnam

Bogen kommer bredt omkring. Der beskrives om Vietnam som land med fokus på geografi, klima, økonomi og befolkning. Der sættes også fokus på forskellene mellem Nord- og Sydvietnam, storbyernes udvikling og den markante økonomiske fremgang, som landet har oplevet gennem de seneste årtier.

Af John Nielsen

Anmeldereksemplar fra Frydenlund 

Bogen er skrevet af tidligere Danmarks ambassadør i Vietnam, som første gang besøgte landet i 1993. Gennem sine mange års erfaring og tætte kendskab til Vietnam giver han læseren et nuanceret indblik i et land i hastig udvikling. Bogen indledes med en overskuelig tidslinje på to sider, der strækker sig fra 111 f.v.t. til 2025. Det giver et godt historisk fundament, inden man dykker ned i de mange emner, som bogen behandler.

Som tidligere handelspraktikant på en ambassade har jeg selv et vist kendskab til arbejdet på en dansk repræsentation i udlandet. Derfor var det særligt interessant at læse om relationerne mellem Danmark og Vietnam og få indblik i det internationale samarbejde og de diplomatiske forbindelser mellem landene.

Bogen kommer bredt omkring. Der beskrives om Vietnam som land med fokus på geografi, klima, økonomi og befolkning. Der sættes også fokus på forskellene mellem Nord- og Sydvietnam, storbyernes udvikling og den markante økonomiske fremgang, som landet har oplevet gennem de seneste årtier.

Derudover får mam et spændende indblik i vietnamesernes hverdag, familieliv og kultur.  Både nu og historisk. Emner som uddannelse, ungdomsliv, traditioner, musik, sport og mad bliver behandlet på en lettilgængelig måde. Religion, kristendom, national identitet, flygtninge og landets krigshistorie får også plads og bidrager til en større forståelse af Vietnam og dets befolkning. Samtidigt er bogen rigt illustreret med mange flotte og farverige billeder der understøtter det skrevne, som gør læseoplevelsen endnu bedre. Illustrationerne understøtter teksten fint og giver et levende billede af landet. Blandt billederne finder man endda et foto af forfatteren sammen med Peter Schmeichel.

Bogen rummer ganske enkelt utrolig meget viden. Den fungerer både som en introduktion til landet for nye læsere og som en opdatering for dem, der allerede har en interesse for Vietnam. Samtidig gør de mange billeder og den lettilgængelige formidling bogen til en fornøjelse at læse. En informativ og velskrevet bog, der giver et bredt og spændende indblik i et fascinerende land.

Læs mere om bogen her.