Hos Karrieren har vi stort fokus på videndeling og det inkluderer også om skriftligt og visuelt materiale. Derfor giver vi forfattere og forlag muligheden for at få omtalt deres bog hos os.
Vi modtager presseeksemplarer af bøger indenfor følgende emner:
- Erhvervsliv og ledelse
- Entreprenørskab
- Karriereudvikling og uddannelse
- Arbejdslivsbalance
- Karriereskift
- Mangfoldighed og inklusion
- Teknologisk udvikling
- Global karriere
- Selvudvikling
- Netværksopbygning
- Mentorrelationer
- Selvreflektion
Vigtigst af alt søger vi bøger, der knytter sig tæt til karriereemner og tilfører værdi til vores læsere og følgere. Vi er særligt interesserede i bøger, der deler autentiske karrierehistorier, udforsker forskellige karriereveje og tilbyder indsigt i karriereudvikling. Vores mål er at præsentere indhold, der beriger og guider vores dedikerede publikum med interesse i karriere og professionel udvikling.
Vi giver også feedback på opslagsværktøj, brochurer mv.
Del din indsigt med vores læsere og bliv en aktiv del af vores dedikerede fællesskab. Vi betragter vores niche netværk som en styrke, da det tillader os at dykke dybt ned i karriereemner. Vores mål er at skabe en omfattende platform, der ikke kun berører, men også beriger vores læsere. Med en omtale af din bog kan du bidrage til at forme diskussionen om karriereudvikling og nå ud til en bred vifte af engegerede følgere og læsere.
Boganmeldelsen
Vores boganmeldelser er omhyggeligt udformet for at give en dybdegående forståelse af hver bog. Hver anmeldelse fylder op til en A4-side og indeholder essentielle oplysninger, herunder titel, forfatter, udgivelsesdato og forlag. Udover disse detaljer tilføjer vi en personlig vurdering og feedback, der stræber efter at give vores læsere indsigt og inspiration til deres egen læseoplevelse. Vi er engagerede i at levere informerende og meningsfulde boganmeldelser, der hjælper vores publikum med at træffe informerede valg om deres næste læseeventyr.
Boganmeldelser indeholder en generel vurdering fra diplomatisk perspektiv med relation til karriere og dertilhørende relevante emner, samt et kommunikationsfagligt perspektiv. Derudover skrives overvejelser der er dukket op under læsning af bogen, ned som punkter der vil blive taget op i fremtiden. Dertil vil der, hvis det giver mening, draget eksempler med ind i boganmeldelsen - dette kunne eksempelvis være fra andre bøger, litteratur og podcasts.
Formater
Vi foretrækker fysiske eksemplarer af bøger, mens opslagsværktøj, brochurer og e-bøger kan sendes via e-mail efter forudgående aftale. Kontakt os venligst for at arrangere levering af både fysiske og digitale materialer.
Kontakt
Vi opfordrer forfattere og forlag til at kontakte os, før de sender presseeksemplarer, for at sikre, at indholdet passer til vores målgruppe hos Karrieren. Presseeksemplarer modtages kun efter forudgående aftale. Vi ser frem til at høre fra jer og udforske, hvordan jeres bidrag kan berige vores karrierefokuserede platform.
Fortrolighed og returpolitik
Vi følger generelle GDPR-retningslinjer. Efter modtagelse af fysiske presseeksemplarer placerer vi dem på vores eget bibliotek. I forbindelse med anmeldelsen tilbyder vi også følgende muligheder:
- Donation til bibliotek, skole eller organisation.
- Brug af eksemplarer i konkurrencer eller gaver til vores målgruppe og netværk.
Vi sætter stor pris på det modtagne materiale og forbeholder os retten til at træffe beslutningen om at inkludere et eksemplar på vores eget bibliotek, donere det til en relevant institution eller give det væk som en del af konkurrencer og gaver. Denne beslutning træffes med omhu for at maksimere værdien af indholdet og bidrage til vores mål om at dele meningsfulde ressourcer med vores læsere og følgere.
Opfølgning
Vi bestræber os på at behandle presseeksemplarer inden for en rimelig tidsramme og vil give en tilbagemelding efter gennemgangen, hvis dette er aftalt.
Boganmeldelsen vil blive udgivet på karrieren.nu når den er klar.
Vi værdsætter dialog og samarbejde og er åbne for at besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have om vores anmeldelsesproces eller din bog.
Målgruppe
Vores målgruppe er bred og omfatter mennesker i alle aldersgrupper og brancher. En betydelig del af vores direkte målgruppe består af rekrutteringsfolk, HR-personale og lignende professionelle inden for karrieresektoren.
Tidsramme og deadlines
For at sikre en grundig gennemgang og behandling af presseeksemplarer, opslagsværktøjer, brochurer, e-bøger osv., beder vi om, at disse fremsendes i god tid. Ved ønske om et specifikt udgivelsestidspunkt, bedes dette oplyses ved første kontakt, så det kan tages i betragtning i vores tidsramme.
Her kan bøger blive omtalt på flere platforme:
- I vores magasin
- På hjemmesiden
- I vores nyhedsmail
- På sociale medier som Facebook, Instagram og LinkedIn
For at få din bog med i vores omtale bedes forfattere og forlag kontakte os og følge vores retningslinjer for presseeksemplarer.