Af Hans Kappel Skau
Anmeldereksemplar fra Wadskjær forlag
En digtsamling om livet i Svalbard – et liv præget af kulde, ventetid og det konstante skift mellem lys og mørke. Digtene kredser om det nordiske liv: nordlyset, mørket, stilheden. Man venter bare. På lys. På liv. På noget, der skal ske.
Skrivestilen er let og luftig, med en skrifttype, der minder om en gammeldags skrivemaskine. Illustrationerne er smukke og forstærker fortællingen om livet i nord og i storbyen, København.
Kontrasten mellem ensomheden som studerende i København og det fysiske, nærværende liv som praktikant ved Norsk Polarinstitut i Svalbard er tydelig. Her er knive og rifler ikke ekstreme, men nødvendige. Her bor man i telt, arbejder som scooterguide, borer i isen, drikker varm saft – og finder lykken i det enkle: at reparere cykler.
Efter praktikken vender han hjem til storbyen, til jobsøgning og ensomhed – og længslen efter noget andet.
Digtene berører også større temaer som olie- og lysforurening, og hvordan det påvirker biodiversiteten og det nordlige liv.
Jeg har ikke læst mange digtsamlinger, men denne fangede mig – måske fordi jeg selv kommer fra et nordligt land og har boet i finsk Lapland i en periode.
En digtsamling, der balancerer mellem storbyens afstand og naturens nærvær.
