Af Maria Isabel Sánchez Vegara
Anmeldereksemplar fra Straarup & co.
Man ved næsten med det samme, at det er Frida Kahlo, bogen handler om, når man ser forsiden. Det karakteristiske mørke hår, blomsterne og selvfølgelig de markante øjenbryn gør hende utrolig genkendelig – især hvis man allerede kender lidt til hendes historie, liv og kunst.
Jeg kan selv tydeligt huske, da vi lærte om Frida Kahlo i folkeskolen. Måske har historien om hende hængt ved, fordi jeg selv altid har været kreativ. For kreativiteten blev noget helt særligt for Frida Kahlo. Den blev ikke bare hendes levevej, men også en måde at håndtere alt det svære, livet bød hende.
Allerede som barn blev hun ramt af sygdom, og senere kom hun som teenager ud for en alvorlig ulykke, der betød, at hun måtte tilbringe lang tid i sengen. Her begyndte hun for alvor at male. Ved hjælp af et spejl kunne hun male sig selv, og selvportrætterne skulle siden blive noget af det, vi især forbinder med Frida Kahlo.
Det, jeg særligt godt kan lide ved bogen, er fortællingen om, hvordan hun brugte kreativiteten til at udtrykke det, hun havde indeni. Hun malede ikke kun det smukke. Hun malede sine følelser, sin sorg og sine smerter – men også sin styrke og lyst til livet. Det gør også hendes historie til mere end bare fortællingen om en berømt kunstner.
For mig er hun en ægte inspiration til at forsøge at leve og skabe, selv når livet gør ondt, eller kroppen sætter begrænsninger. Og det er hun også for børn, og denne farverige bog er en lettilgængelig og fængende bog for børn at blive interesseret og inspireret.
Hun kunne ikke selv bestemme, hvad der skete med hende, men hun kunne skabe noget ud af sine oplevelser. En kvinde, der gjorde sine følelser, smerter og oplevelser til kunst. Samtidig fortæller den børn, at kreativitet kan være meget mere end bare noget, man er god til. Det kan være en måde at fortælle sin historie på.
Læs mere om serien, Små mennesker, STORE DRØMME, her.
