Categories
Arbejdslivbalance Boganmeldelse Karriere Kommunikation Ledelse Mangfoldighed Netværk Teknologisk udvikling

Ledelse på tværs – Skab synergi og slip potentielt løs mellem generationer

Af Karen Christina Spuur

Denne bog er skrevet til HR-personale og ledere der arbejder med generationsledelse og diversitet.

Her beskrives det at der opleves udfordringer i samspillet og samarbejdet på tværs af generationer. Det handler ikke om generation, men om personprofil og livsfase, samtidigt med den tid, samfundet og kultur vedkommende er opvokset i.

Generationer:

  • Generation Babyboomer 1949-1966
  • Generation X 1967-1979
  • Generation Y (Millennials) 1981-1995
  • Generation Z 1997-2011
  • Generation Alpha 2012-2025 

Generationerne og de individer der er kommet ud af dem er beskrevet i bogen. Der tages udgangspunkt i både væremåde og arbejdsmåde, og hvordan de på tværs af generationerne er og tænker anderledes. Det minder mig faktisk en smule om bogen, Kundetyper, fordi den er opsat lidt på samme måde. Jeg er selv en del af Generation Y, og kan sagtens relatere til beskrivelsen. 

Generationsledelse deler folk i kasser indenfor en årrække. Men bogen tager udgangspunkt i de enkelte individer, fordi alle ikke er ens. 

Udfordringer såsom mangel på forståelse af hinanden og frustrationer på tværs af generationerne. Ligesom jeg netop har læst bogen, Snart griner vi af 8-16-jobbet, så beskrives der netop meget omkring Generation Y der ønsker et helt andet arbejdsliv end sine forældre med 8-16-jobbet.

Forventningsafstemning har et ret stort fokus her i bogen, fordi der er så stor forskel hvad de enkelte ønsker sig. Hertil er der en lang række inspirationsspørgsmål man kan gennemgå og bruge. Ligesom bias har også en stor sektion, og der er også afslutteligt en række greb til hvordan man kommer udenom dem. Og det giver rigtig god mening fordi dernæst kommer psykologisk tryghed og åbenhed for god kommunikation hvor man føler sig velkommen og i et godt arbejdsmiljø er der også gode illustrerede eksempler på.

I slutningen af hvert kapitel er der refleksionsspørgsmål, og i det om den psykologiske tryghed er der et evalueringsskema som man kan tage i brug. 

Den her bog kan også bruges som opslagsbog, og det er der ingen tvivl om at jeg er fan af. Det giver så god mening når man kan huske noget og dermed vende retur til det kapitel for at genlæse det og evt. bruge det. Slutteligt er der værktøjer der kan tages direkte i brug efter behov.

Categories
Arbejdslivbalance Boganmeldelse Karriere Kommunikation Ledelse Mangfoldighed Netværk Teknologisk udvikling

Snart griner vi af 8-16-jobbet – Ledelse og arbejdsliv i den hybride organisation

Af Lise Dahl Arvedsen og Liv Otto Hassert

Jeg har både prøvet at arbejdet under micro management og fleksibelt, og jeg ved godt hvad jeg både foretrækker og personligt fungerer bedst i. Jeg har kigget ind i det fleksible siden jeg arbejdede remote for første gang (i et forlag i 2016, og inden jeg gik i gang med en videreuddannelse. Snakken var så allerede begyndt inden 2013 i min omgangskreds. Og det at ‘det vil der blive mere af’ blev der allerede talt om for mange år siden. Den her bog tager udgangspunkt i hvor vi kommer fra og er på vej hen. Den her bog har jeg længe ville læse, og glædet mig til at dykke ned i.

Udbrændthed er en stigende tendens som også et omtalt i denne bog. Der er mange der taler om at ændre i den hverdag og arbejdsliv der er blevet bygget op i så mange år. Og det er der mange grunde til, og også flere vinkler på. Der skete desuden noget under pandemien hvor mange virksomheder tilbød to hjemmearbejdsdage om ugen. Men det er bare ikke helt nok. Det handler vist ikke så meget om antallet af hjemmearbejdsdage og hjemmearbejde, men om fleksibiliteten og hybriditeten. Og behøver det hedde 8-16 og 37 timer om ugen? Som bogens titel også indeholder omhandler bogen den kontortid som mange virksomheder i dag arbejder indenfor - tidsrammen 8-16.

Bogen er skrevet til ledere, HR-professionelle og de der arbejder med ledelse og organisationsudvikling. Men kan også være værdifuld læsning for studerende og medarbejdere der ønsker faglig udvikling og har en nysgerrighed i potentielle arbejdsmåder, herunder bl.a. småbørnsforældre. Forfatterene har skrevet bogen for at sætte mere fokus på den bevægelse der især tog form under pandemien. Der er konkrete greb og værktøjer som man kan implementere. De fremtidige aspekter har fokus på struktur, kultur, værdier, samarbejde, det fysiske og digitale arbejdssted og kompetencer.

Vi må se tilbage for at se fremad, står der inden den første del af bogen starter.

Åbenbaringen om ar der er andre veje og muligheder er blevet opdaget.

Som i andet læsestof nævnes industrialiseringen også her. Om hvordan man arbejdede på, og var afhængige af andre. Det hele har en stor betydning for hvor vi er i dag, og den måde vi arbejder med individuelle ansættelseskontrakter, der i sin kompleksitet  er bundet omkring samfundet, lovgivningen osv.

De seneste par århundreder bærer præg af yderligere og højere uddannelse, anderledes opgaver og et ønske om mere arbejdskraft.

Ligestillingen og velstanden efter kvindernes indtagen af arbejdsmarkedet har også haft stor indflydelse på måden forældre i dag oplever hverdagen som værende stressende med alle de praktiske gøremål der skal balanceres, samtidigt med en adskillelse af kvinderne fra hjemmet.

Tiden bliver beskrevet med hvordan arbejdstimer udvikler sig over tid, og hvordan timerne man arbejdet for alvor kom på agendaen i 1900-tallet.

Der er også et eksempel på en dialog blandt flere kvinder i samme virksomhed der diskuterer fremdrift i karrieren. Dertil kommer familiespørgsmålet da det jo også skal opnås indenfor samme periode.

Bogen tydeliggør travlheden på alle fronter. Især for kvinderne.

Bogen forklarer eksempler på virkelige hverdage hvor den måde arbejdslivet er bygget op på har haft indflydelse. Eksemplerne er i flere tilfælde beskrevet som dialoger. 

Pandemien som bliver betegnet som et arbejdslivseksperiment beskrives også i form af oplevelsen af nedlukningen af landet i 2020. Fra den ene dag til den anden blev hverdagen for de fleste ændret radikalt til isolation hver for sig. Her kom der så meget ændring at det blev til et online arbejdsunivers for de fleste.

Den digitale tilværelse vi lever i sørger også for at flere har en tendens til at føle sig nødsaget til at være tilstede døgnet rundt.

Flere ledelsesstile beskrives med eksempler på hvordan de fungerer og hvad der virkede og ikke gjorde i en given situation. Både lederens perspektiv og de der bliver ledet under denne. Det giver god mening at disse teorier er hevet frem i denne kontekst fordi der beskrives at der er behov for at se på arbejdslivet på en anden måde.

Det er interessant læsning at der tages udgangspunkt i teorier som f.eks. Kotters forandringsteorier, hvor teorien beskrives som uopnåelig. Dertil diskuteres interne værdier og kulturer i virksomhedsøjemed. Det, der er iøjnefaldende er, med min markedsføringsbaggrund hvor jeg ved at der bruges tid på at designe brandet både inde- og udefra, hvor f.eks. kulturen skal være ensartet i hele organisationen. I den her bog, hvis man tager hybriditeten i betragtning, stilles der spørgsmålstegn ved hvorfor der skal være ensartet kultur når medarbejderne er fordelt flere steder.

Bogen har også spørgsmål til brug i workshop med henblik på at skabe en hybrid virksomhed.

Med nutidens opgaver og sammensætningen af mange forskellige fagligheder handler det om opgaveløsningen.

Der er frit valg! Hvor og hvornår I vil arbejde, er helt op til jer - bare I løser jeres opgaver, står der i et af eksemplerne på kapitel 7.

For at kunne arbejde hybridt kræver det et ekstremt godt samarbejde. Samarbejde skal  også arbejdes på kollegialt. Dette blev også sat på prøve under pandemien, fordi man jo skulle tilpasse sig til samarbejdet hver for sig hvor man var. Det sociale blev anderledes. Der hvor jeg selv arbejdede spillede vi spillede Kahoot!.

Foranderlighed, teknologisk afhængighed og uklarhed er de 3 punkter der er kendetegn for den hybride organisation.

Der var mange fagfelter der kommer ind under en mere hybrid organisation, herunder kommunikation. Jo mere fordelt man er i organisationen, des bedre kommunikation er der behov for. Det er vigtigt med en klar og tydelig kommunikation, så det både er forståeligt og samarbejdsværdigt.

En stærk hybrid organisation er digitalt kompetent, har dialogisk kapacitet, teknisk tække, har gode kommunikative evner og er refleksiv.

Griner du allerede af 8-16-jobbet? Det gør nogle.

Der er mange måder at gøre det på. Der er ikke en ‘one fits all’, men alle vil få behov for finpudsning af de enkelte områder man kan tage fat i for at nå hen til et mere hybridt arbejdsliv.

Bogen giver et godt indblik i hvordan arbejdslivet har været over tid frem til i dag, med eksempler der kan være et forbillede for de der ønsker at foretage ændringer i retning af en mere hybrid arbejdsplads.

Categories
Arbejdslivbalance Boganmeldelse Karriere Mangfoldighed Netværk Udvikling

Gør frivilligt arbejde samfundet bedre?

Af redaktion: Thomas P. Boje, Helle Hygum Epersen, Torben Fridberg, Lars Skov Henriksen og Bjarne Ibsen

Jeg begyndte selv at være aktivt frivillig tilbage i 2013 – jeg ville gerne før, men kunne ikke på daværende tidspunkt finde noget relevant i den by jeg boede. Med relevant, mener jeg noget jeg kunne eller gav mening i forhold til min uddannelse eller arbejdsområde. Grunden til at jeg fortæller dette, er fordi det giver mening i forhold til nogle af de undersøgelser forskerne omtaler i denne bog.

I 2013 flyttede jeg i forbindelse med studie til Aalborg, hvor jeg hurtigt blev frivillig i flere organisationer.

Med min egen frivillige erfaring og arbejde sammen med andre frivillige, ser jeg på denne bog om på frivilligheden, tendenserne og hvordan foreningslivet har udviklet sig henover tid. Der tales bl.a. ind i hvordan der er forskel på foreningslivet og hvad og hvem der er frivillig nu kontra tilbage i 1980’erne.

Derudover ses en nedgang i det frivillige foreningsliv, måske pga. pandemien. Og dog ses alligevel en vilje om at ville foreningslivet i samfundet både for fællesskabet og erfaringen på CV’et. Jeg fik også selv at vide at jeg skulle engagere mig i foreningslivet for at få erfaring, netværk og ‘noget på CV’et’ da jeg var under uddannelse. Derfor fortalte jeg om min erfaring i starten af denne boganmeldelse – jeg kan nemlig relatere.

Bogen er skrevet af forskere, som bl.a. har kigget ind i udviklingen indenfor frivilligheden og foreningslivet, som også har haft et fokus på hvordan pandemien har påvirket den frivillige adfærd. Den lange nedlukning har f.eks. gjort at unge er blevet hjemme, været hjemmeundervist og dermed ikke været en del af foreningslivet – og så måske slet ikke blevet en del af foreningslivet? Det synes nemlig at der i stigende grad er ældre der er frivillige de seneste år. Det ses som mistet potentiale, at de unge ikke har haft mulighederne via foreningslivet under pandemien.

Jeg læser ligeledes bogen med tilbageblik på erfaring fra da jeg ikke selv har været en del af foreningslivet og frivilligheden før jeg var under videregående uddannelse. Og som de beskriver i bogen kan det have stor værdi at være frivillig og blive en del af foreningslivet. Så ja, det mistede potentiale, det kan være der. Men jeg vil personligt gerne påstå at man stadig kan nå det ved aktivt at tage del i frivilligheden, lige der hvor ens interesser ligger, når tiden er inde til det. Der kan nemlig være andre årsager til at man ikke har været en del af det før – f.eks. flytning, anden opvækst mv.

I bogen beskrives frivilligt arbejde som inddelt i seks sektorer:

  1. Idræt – sportsklubber og -foreninger
  2. Kultur og fritid – museer, teatre og spejder
  3. Religion – trossamfund
  4. Sundhed og velfærd – besøgsven og cafévært
  5. Politik og bolig – boligforeninger
  6. Uddannelse – lektiehjælper

og frivilligt arbejde således organiseret:

  1. Frivillige organisationer og foreninger
  2. Offentlige og selvejende institutioner
  3. Digitale netværk og uformelle sammenslutninger
  4. Religiøse samfund
  5. Erhvervsvirksomheder

Der er derfor rig mulighed for at engagere sig hvis man gerne vil have noget på CV’et, som også nævnes i bogen. Det samme gælder sig netværk og at tage del i et aktivt fællesskab.

Bogen giver en dybdegående indblik i forskningen bag hvordan frivilligheden har udviklet sig de seneste årtier, hvor man er i livets forskellige stadier og hvilken baggrund man har, samt tendensen omkring at erhverve sig faglig erfaring via frivillighed og et større netværk og engagement.

Jeg kan sagtens se at forskningen viser en tendens i denne bog på et bredt perspektiv, og det er en god måde at få overblik over både sektorerne og hvordan de er organiseret, og hvordan frivilligheden og foreningslivet har udviklet sig over tid. Der er gode indsigter, eksempler og forklaringer på alle tal, og især pandemien giver et helt unikt indblik i en særlig udvikling, som ikke er set før.

Det bliver meget spændende at se hvordan det udvikler sig i de kommende år.

Categories
Boganmeldelse Karriere Kommunikation Ledelse Netværk

Influenter – Når mennesker er medier

Forfatter: Katrine Thielke og Henriette Rald

Jeg blev så spændt da jeg kunne få lov til at læse og anmelde denne bog. Det, der optager mig allermest, er kreativt kommunikationsarbejde. Dertil optager både kommunikationsfaget og de emner der er oppe i tiden lige nu lige så meget, herunder AI og kommunikation på sociale medier. Jeg har endda interviewet et par nuværende influenter som kommer med i en kommende udgave af magasinet, Karrieren – begge influenter arbejder med influencer marketing indenfor hvert sit felt og aldersgruppe.

Siden jeg også til dagligt arbejder med kommunikation, frivillige og foreningslivet, da det jo er foreninger vi arbejder med, læser jeg bogen med både kommunikationsfaglighed og mit arbejde for øje.

Sideløbende med læsning bogen (typisk mig at læse et par stykker samtidigt, som jeg skifter i mellem), Gør frivilligt arbejde samfundet bedre, hvor der ses en nedgang i det frivillige foreningsliv, måske pga. pandemien, men alligevel en vilje om at ville foreningslivet i samfundet både for fællesskabet og erfaringen på CV’et. Det er der også noget om i den sektion der handler om frivilliginfluenter.

De frivillige influenter er enormt værdifulde fordi de frivilligt bidrager med kommunikation omkring foreningen/ organisationen omend det er en mindre eller stor en af slagsen – tillige er dette ekstraværdifuldt for de mindre foreninger i og med de mindre som regel har mindre kapital at handle med når det omhandler kommunikation. De, der gør det er nogle der virkelig brænder for sagen og er personligt involveret. Hvorimod interessenter er svære at gøre interesserede i at agere influenter, da de er længere væk fra organisationen og dermed ikke i så stor grad føler at de behøver at gøre noget.

Tilbage til hele bogen, Influenter – når mennesker er medier. Bogen indeholder samtlige modeller der er visuelle eksempler på hvordan de 7 forskellige influenter arbejder og agerer på sociale medier, samt hvordan man kan samarbejde med dem. Der findes 7 forskellige i denne bog, som er følgende:

  1. Kommercielle influenter
  2. Medarbejderinfluenter
  3. Direktøren på sociale medier
  4. Frivillige som influenter
  5. Agendasættere
  6. Interessenter som influenter 
  7. Selvfluenter

Jeg må indrømme at det godt nok er længe siden jeg har lavet så mange notater ud fra en bog som under læsning af denne (Det er altså positivt!). Det minder mig om dengang jeg skulle skrive projekter under kandidaten. Og det giver rigtig god mening, fordi forfatteren beskriver selv i bogen at den er skabt til kommunikatørens samarbejde med eksterne influenter, til studerende under videreuddannelse, efteruddannelse eller de der vil have et fagligt løft (f.eks. mig). Jeg synes virkelig jeg har lært meget af at læse denne bog. Jeg har haft lyst til at dykke mere i influencer marketing længe, men har ikke helt vidst hvor jeg skulle begive mig hen som start – der synes jeg denne bog har været rigtig god. Desuden synes jeg det er en god håndbog hvor man kan slå op på de sider man har behov for når man har behov for dem – Og det er jeg, hvis man kender mig, rigtig meget fan af! 👍🏻

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg synes denne bog generelt set er helt fantastisk og omfavner alt det relevante omkring influentarbejdet sammen med kommunikatøren, så synes jeg også at kapitlerne omhandlende netværkskommunikation og frivilliginfluenterne er helt vildt spændende. Givet min erfaring og nuværende stilling er det jo helt naturligt, og derfor har jeg også tidligere i denne anmeldelse kort omtalt den anden bog jeg også har læst for nyligt.

Med min baggrund i at netværke, er det jo et kæmpe plus at læse om det i denne bog. Ydermere dukker netværk og netværksinfluenterne løbende op i flere af kapitlerne, inkl. indspirerende personer som jeg også både har mødt, interviewet og skrevet om i magasinerne, Netværkeren, i sin tid.

Med faglige kommunikationsøjne og et blik ind i mit nuværende arbejde, hvor vi selvfølgelig også arbejder med synliggørelse af virksomheden. Influenter har indflydelse – det kan man gætte sig frem til ved navnet. Men de skaber også troværdighed. Det viser sig i eksemplerne som beskriver hvordan de traditionelle medier har lav interaktion mens influenter har en høj interaktion. Der er stor forskel på de to, og hvis man drager eksemplet med de frivillige organisationer hvor kommunikationen skete gennem medlemsblade, breve, møder, lokale aviser, frivillige og medlemmers netværk, ser man i dag at kommunikationen i høj grad sker gennem sociale medier enten i stedet eller derudover. Det er ikke kun fordi det er billigere. Kommunikationen i det digitale rum er i højere grad forstærket af den spejlende mulighed der sker via mødet med influenterne på de sociale medier. Man føler man kender dem. Man behøver ikke at kende dem personligt, når man kan spejle sig i dem nemt og hurtigt digitalt.

Jeg vil i hvert fald i gang med at udarbejde min egen plan, struktur og se nærmere på hvordan en strategi kan sammensættes for os som virksomhed, for de enkelte medarbejdere som influentpotentialer og mig selv som både medarbejder- og selvinfluent.