Af Astrid Haug
Gyldendal Business
Lånt af veninde
Bogen er fra 2015, men stadig overraskende relevant. Den handler om sociale medier, og hvordan man arbejder strategisk med indhold og tilstedeværelse – noget der er mindst lige så vigtigt i dag, hvor det nærmest forventes, at man er social på de sociale medier.
Den tager udgangspunkt i indholdsstrategi og stiller det centrale spørgsmål: Hvad vil du opnå? Man bliver præsenteret for strategimodeller som SWOT og bliver opfordret til at finde sit “why”. Værditrappen bruges til at tydeliggøre, om ens tilgang er afsender- eller netværksorienteret – og hvordan man kan bevæge sig i en mere relevant og netværksbaseret retning.
Der er stort fokus på at forstå brugerne – deres interesser, sprog, demografi og adfærd. For at skabe værdi skal man kende sit publikum og engagere sig i dialog. Det er ikke nok bare at sende budskaber ud; man skal lytte, være nysgerrig og invitere til samtale.



Bogen giver konkrete eksempler på initiativer fra virksomheder og organisationer og viser, hvordan de arbejder med forskellige sociale medier som LinkedIn, Facebook og Twitter. Der er praktiske råd til, hvordan man vælger de rette platforme, finder sin niche og skiller sig ud. Det handler ikke kun om at være anderledes, men om at være relevant – og bogen viser hvordan, med tydelige eksempler.
Der er også grundige beskrivelser af, hvad godt indhold egentlig er, og hvilke kriterier det skal leve op til. Fortællinger spiller en vigtig rolle – både som metode og som måde at gøre status over egne kommunikationstiltag. Man får inspiration til indholdstyper, kanalvalg og indholdskalendere, og der bliver også gjort plads til idéer om at dele andres indhold og involvere brugerne.
Et afsnit handler om shitstorms og vigtigheden af planlægning – og hvordan man lærer et nyt medie at kende gennem en trin-for-trin guide. Det er en praktisk tilgang, der gør det nemmere at finde ud af, om en platform er relevant og hvilke muligheder den rummer.
Bogen rummer også refleksioner omkring blogging – både hvad man bør gøre og hvad man bør undgå – og den diskuterer, hvordan og hvorfor man vælger de sociale medier fra, man ikke vil være på.
Selvom bogen har nogle år på bagen, forstår jeg godt, at den stadig bliver anbefalet. Den er fuld af konkrete råd, relevante modeller og eksempler, der er nemme at omsætte til praksis – både som kommunikatør og som organisation. Der er endda et afsnit om at få medarbejderne med, hvilket i dag ofte kaldes employee advocacy. Og ledelsen skal selvfølgelig også gå forrest.
