Categories
Boganmeldelse Fremtidens arbejdsmarked Mangfoldighed Udvikling

Arbejdsinkludering

Af Inge Storgaard Bonfils og Julia Salafo-Rasmussen

Anmeldereksemplar fra Akademisk forlag

Bogen introducerer til Supported Employment (SE) og Planlagt Job med Støtte (IPS), der bruges til at hjælpe udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Bogen kombinerer teoretisk indsigt og praktiske værktøjer og fokuserer på at støtte personer med forskellige udfordringer i at opnå og fastholde beskæftigelse.

Blandt de mange emner, der berøres, er diagnoser, funktionsnedsættelser og andre udfordringer, som kan komplicere adgangen til arbejdsmarkedet. Forfatterne beskriver også støttemuligheder som fleksjob og individuel planlægning, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov og præferencer. Og hvordan de samarbejder på tværs af jobfunktioner og arbejdsmarkedet. Målgrupperne spænder bredt på alder, samt personer med psykiske lidelser og misbrugsproblemer til sårbare unge, personer med flygtningebaggrund og ældre, der ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen.

Bogen giver samtidig en historisk og teoretisk indføring i det danske beskæftigelsessystem og inddrager figurer og modeller for at illustrere, hvordan systemet fungerer i praksis. Med cases og praktiske spørgsmål, der kan bruges i samtaler med kandidater, er indholdet let at overføre til virkelige situationer. Refleksionsspørgsmål i slutningen af hvert kapitel giver desuden mulighed for fordybelse og eftertanke.

En særligt styrke ved bogen er dens evne til at inddrage flere perspektiver – fra kandidater og arbejdsgivere til konsulenter – og præsentere konkrete metoder til både jobsøgning, fastholdelse og inklusion. Bogen kan bruges som opslagsværk, lærebog eller inspirationskilde og er derfor relevant for både jobkonsulenter og ledere, der ønsker at styrke inklusion på arbejdspladsen. Arbejdsinkludering formår på en tilgængelig måde at gøre kompleks viden både praktisk anvendelig og fagligt funderet.

Læs mere om bogen her.

Categories
Bæredygtighed Boganmeldelse Ledelse Udvikling

Bæredygtig og forandring

Af Anita Mac og Jacob Dahl Rendtorff

Anmeldereksemplar fra Samfundslitteratur

Med stigende fokus på grøn omstilling tilbyder denne bog en tværfaglig og dybdegående indsigt i bæredygtighed og forandringsledelse. Bidrag fra eksperter inden for forskellige fagområder sikrer en bred tilgang, der trækker på den nyeste forskning og praksis inden for bæredygtig ledelse.

Bogen analyserer centrale emner som produktion, forbrug, genbrug og ressourceeffektivitet. Gennem cases fra industrier som flytransport, mode og fødevareproduktion belyser den, hvordan disse sektorer påvirker klimaet, og hvilke omfattende ændringer der er nødvendige. For eksempel diskuteres konkrete strategier som reduktion af CO2-udledninger fra flyrejser, udvikling af mere bæredygtige forsyningskæder i modebranchen og de etiske udfordringer ved kødproduktion.

Med fokus på FN’s verdensmål og konkrete eksempler undersøger bogen både kort- og langsigtede strategier, der kan hjælpe virksomheder med at navigere i komplekse krav om bæredygtighed. Pandemiens og andre globale krisers accelererede forløb fremhæves som afgørende øjeblikke, der viser behovet for fleksibilitet og hurtig omstilling.

Bogen er skrevet på et højt fagligt niveau og indeholder omfattende litteraturhenvisninger, hvilket gør den til en uvurderlig ressource for studerende, undervisere og erhvervsfolk. Uanset om du ønsker at styrke din teoretiske forståelse eller udvikle praktiske løsninger, tilbyder denne bog både inspiration og konkrete redskaber.

Læs mere om bogen her.

Categories
Arbejdslivbalance Boganmeldelse Iværksætteri Karriere Udvikling

Hvem er jeg uden mit jeg

Af Ditte Julie

Anmeldereksemplar fra Muusman forlag

- Flowtilstand er for mig en tilstand, hvor jeg fordyber mig, og hvor både tid og sted ophører med at have relevans.

Det er en af sætningerne i bogen som beskriver hendes gode øjeblikke.

Bogen kredser om en livslang følelse af utilstrækkelighed – en konstant søgen efter anerkendelse gennem det, hun er dygtig til. Men samtidig beskriver hun, hvordan denne søgen kan få en til at miste sig selv og glæden undervejs.

Hendes fortælling er fyldt med tanker, følelser og oplevelser, som hun åbent deler fra sit perspektiv. Det føles næsten som en samtale, hvor hun fortæller dig direkte om sine kampe og erfaringer, malet med følelsesladede og billedrige beskrivelser.

Det er tydeligt, hvor hårdt nogle af hendes oplevelser har været – både for hende selv og for hendes familie. Selvom hun beskriver det med sine egne ord, mærker man dybden af de ar, hun bærer med sig. Samtidig viser hun en stor bevidsthed om, hvordan hendes oplevelser også har påvirket hendes nærmeste.

Følelsen af ikke at være god nok – hverken på familiefronten, i skolen, på arbejdet, i medierne eller i vennekredsen – er noget, mange vil kunne genkende. Hendes vilje til at bevise styrke trods alt gør fortællingen relaterbar, samtidig med at den giver læseren en følelse af ikke at være alene med alle disse mange følelser.

Jeg forestiller mig, at bogen kan være et stærkt redskab til at få nye perspektiver på livet. Den viser, hvordan oplevelser kan føles så forskelligt og individuelt fra person til person – og alligevel indeholder fælles træk. Den viser, at det er menneskeligt at kæmpe med følelser af utilstrækkelighed og tab af retning, og måske kan den hjælpe andre, der selv har følt sådan.

Ditte Julie går i dybden med sit liv – fra barndom til voksenliv, fra at være ukendt til kendt, iværksætteri og virksomhedsejer, gennem modgang, kriser og opture. Hun deler, hvordan det var at være en offentlig person på sociale medier og tv, og hvad der skete bag facaden. Hun beskriver, hvordan følgernes spørgsmål og kommentarer påvirkede hende – både positivt og negativt – og hvordan dette formede hendes oplevelse af sig selv:

- Jeg kunne ikke længere mærke, hvad var rigtigt og forkert for mig.

Bogen afsluttes med hendes refleksioner og indsigter, som hun har opnået gennem disse oplevelser, og som blev bearbejdet yderligere under skriveprocessen.

Hvem er jeg uden mit jeg er en ærlig bog, der giver plads til både sårbarhed og håb. Den er oplagt til dem, der søger indsigt i andres livserfaringer – og måske en smule i deres egne.

Læs mere om bogen her.

Categories
Boganmeldelse Kommunikation

Sådan skriver du dit livs taler

Af Sophie Dam

Anmeldereksemplar af Muusman

Efter at have læst denne bog bliver jeg både inspireret og motiveret til at skrive og fremføre en tale. Bogen tager dig sikkert igennem hele processen – fra forberedelse og strukturering til fremførelsen og efterspillet. Den rummer et væld af eksempler på forskellige typer taler og indeholder også autentiske eksempler, som mange måske vil genkende fra tv.

Bogen er relaterbar og tilpasser sig dit niveau, uanset om du er nybegynder eller erfaren taler. Den hjælper dig med at overvinde nervøsitet, blive bedre forberedt og finde kreative måder at gøre din tale både personlig og engagerende. Bogen også kan bruges som et værktøj til kreativ skrivning og udvikling af nye idéer.

Skrifttypen i overskrifterne er kreativ. Samtidig er teksten letlæselig med en klar opdeling, der gør det nemt at finde rundt og giver lyst til at læse videre. Layoutet understøtter indholdet og gør bogen både inspirerende og brugervenlig.

Det er en bog, jeg er glad for at have på hylden – ikke kun som en inspiration, men også som en praktisk opslagsbog, når jeg har brug for hjælp til at skrive en tale til enhver lejlighed. Den lægger stor vægt på at skabe følelsesmæssig forbindelse til publikum, hvilket gør den til en uvurderlig guide for alle, der ønsker at mestre kunsten at holde tale.

Læs mere om bogen her.

Categories
Dialogkort Kommunikation Mangfoldighed Netværk Produktanmeldelse

Small Talk Big Questions – Questions of life

Anmeldereksemplar fra Small Talk Big Questions

Dette sæt kort overgik alle mine forventninger. Allerede under gennemgangen af spørgsmålene blev jeg fanget af, hvor mange dybe og tankevækkende emner der berøres. Jeg måtte stoppe op flere gange, da det ene spændende spørgsmål efter det andet dukkede op – spørgsmål, der virkelig får én til at reflektere over livet og åbner op for meningsfulde samtaler.

Eksempler på spørgsmål, der hurtigt blev favoritter hos mig:

  • Har du eller har du haft en hobby?
  • Hvad betyder frihed for dig?
  • har du arbejdet hårdt for at opnå?
  • Hvilke ting vil du gerne have, bliver i familien?
  • Hvor sidder du, når du er 90 år?
  • Hvem er eller har været din rollemodel?

Disse spørgsmål – og mange flere – garanterer interessante, dybe samtaler, som både kan skabe stærkere relationer og give nye indsigter. Et fantastisk sæt dialogkort til både sociale sammenkomster og stille stunder med nærmeste familie eller venner.

En ekstra detalje, som jeg synes er rigtig god, er, at der medfølger et kort med en forklaring af regler og metode – både på dansk og engelsk. Hvert kort er med et spørgsmål på både dansk og engelsk. Dette gør sættet både brugervenligt og inkluderende, uanset hvem man spiller med. Hvor ofte har man ikke stået i en situation, hvor man skulle forklare et spørgsmål på engelsk – hvad enten det har været i arbejds- eller sociale sammenhænge? Med dette sæt bliver det både nemmere og mere præcist.

Læs mere og køb dem her.

Categories
Dialogkort Netværk Produktanmeldelse

Small Talk Big Questions – Espresso Yourself

Anmeldereksemplar fra Small Talk Big Questions

Netværk, mens du henter kaffen ☕️

Dette sæt kort er det perfekte værktøj til at starte samtaler ved kaffemaskinen eller under frokostpausen. Med spørgsmål som:

  • Hvilke råd følger du stadig?
  • Hvornår gjorde du sidst nogen sur (og var det før eller efter kaffeindtag)?
  • Hvis du kunne rejse tilbage i tid og give dig selv et råd, hvad ville det være?

… får du mulighed for at tage smalltalk til et nyt niveau. Disse spørgsmål inviterer til refleksion, grin og måske endda diskussioner, der bringer kolleger tættere sammen.

Forestil dig en uventet, men spændende snak om, hvad der gør livet værd at leve, mens kaffen løber igennem, eller måske en dybere refleksion over fortiden, som giver anledning til nye perspektiver i hverdagen.

Kortene er også fantastiske til sociale arrangementer eller som en del af teambuildingøvelser. De skaber en åben og afslappet stemning, der inviterer til både grin og eftertænksomhed. Med disse spørgsmål bliver kaffepauserne aldrig helt de samme igen.

En ekstra detalje, som jeg synes er rigtig god, er, at der medfølger et kort med en forklaring af regler og metode – både på dansk og engelsk. Hvert kort er med et spørgsmål på både dansk og engelsk. Dette gør sættet både brugervenligt og inkluderende, uanset hvem man spiller med. Hvor ofte har man ikke stået i en situation, hvor man skulle forklare et spørgsmål på engelsk – hvad enten det har været i arbejds- eller sociale sammenhænge? Med dette sæt bliver det både nemmere og mere præcist.

Læs mere og køb dem her.

Categories
Dialogkort Karriere Kommunikation Netværk Produktanmeldelse Udvikling

Small Talk Big Questions – Work life

Anmeldereksemplar fra Small Talk Big Questions

Det var netop disse kort, der først fangede min interesse. De kan bruges i forbindelse med dialog på arbejdspladsen, netværk, HR, interviews, fusioner og konferencer. Jeg har selv erfaring med at facilitere og afholde netværksmøder, hvor jeg har udviklet og brugt egne faciliteringsøvelser. I de sammenhænge ville disse kort have været uvurderlige.

Jeg blev straks fascineret af disse kort, da de giver en enkel og effektiv måde at åbne op for dybere samtaler på både arbejdspladsen og i netværkssammenhænge. Kortene dækker en bred vifte af temaer, der spænder fra arbejdsrelaterede emner som HR, interviews og fusioner til mere personlige refleksioner om ens liv og drømme.

Et af de stærkeste træk ved kortene er de kreative spørgsmål, såsom:

  • Færdiggør sætningen: Nogle gange er det svært at stoppe med at arbejde, fordi…
  • Hvad drømte du om som barn?,

… som skaber en naturlig dialog og gør det muligt at lære hinanden bedre at kende på en autentisk måde.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at facilitere netværksmøder og arbejdsgrupper, og i disse sammenhænge ville kortene have været et uvurderligt redskab. De kunne have skabt den rette stemning og åbnet op for spændende diskussioner og idéudvekslinger. Jeg kan klart anbefale disse kort, især til teambuilding og personaledage, hvor der er fokus på sammenhold. Kortene giver en sjov og tankevækkende måde at bryde isen på og stimulere samtaler, hvilket gør dem ideelle til både professionelle netværk og mere uformelle sammenkomster.

En ekstra detalje, som jeg synes er rigtig god, er, at der medfølger et kort med en forklaring af regler og metode – både på dansk og engelsk. Hvert kort er med et spørgsmål på både dansk og engelsk. Dette gør sættet både brugervenligt og inkluderende, uanset hvem man spiller med. Hvor ofte har man ikke stået i en situation, hvor man skulle forklare et spørgsmål på engelsk – hvad enten det har været i arbejds- eller sociale sammenhænge? Med dette sæt bliver det både nemmere og mere præcist.

Læs mere og køb dem her.

Categories
Dialogkort Produktanmeldelse

Small Talk Big Questions – Bordkort

Anmeldereksemplar af Small Talk Big Questions

En samtalestarter til enhver fest

Med Small Talk Big Questions – Bordkortene får du en simpel, men effektfuld måde at skabe god stemning ved middagsbordet. Disse kort fungerer som både praktiske bordkort og inspirerende samtalestartere, der sørger for, at ingen gæst føler sig udenfor eller akavet.

Hvert kort indeholder unikke spørgsmål, som kan føre til sjove, dybe eller overraskende samtaler. Blandt spørgsmålene finder man:

  • Hvad er den bedste souvenir, du har?
  • Hvilken kage er din yndlingskage?
  • Hvilken tradition i din familie kan du bedst lide og hvorfor?
  • Fortæl om dit liv på 1 minut.

Det sidste spørgsmål er min personlige favorit. Det er både interessant og udfordrende, fordi det kræver refleksion og gør samtalen personlig. Det sætter tanker i gang – hvad vælger du at fremhæve, og hvad vil du udelade? Svaret vil ofte ændre sig afhængigt af konteksten og selskabet.

Bilede af udvalgte kort

Design og funktionalitet

Bordkortene er ikke kun underholdende, men også designet med praktisk sans. De har en klar fold, så de står flot på bordet, og der er plads til at skrive gæsternes navne – eller lade være, hvis du ønsker at genbruge dem. Designet findes både med og uden mønster, så de kan tilpasses enhver borddækning.

En mindeværdig tilføjelse til festen

Disse kort kan nemt blive et samtaleemne i sig selv – og måske endda et lille minde, som gæsterne tager med hjem. De er budgetvenlige, hvilket gør det oplagt at købe en ekstra kasse til fremtidige arrangementer.

Alt i alt er Small Talk Big Questions – Bordkortene en perfekt måde at skabe både hygge og dybere samtaler – og jeg er uden tvivl fan.

En ekstra detalje, som jeg synes er rigtig god, er, at der medfølger et kort med en forklaring af regler og metode – både på dansk og engelsk. Hvert kort er med et spørgsmål på både dansk og engelsk. Dette gør sættet både brugervenligt og inkluderende, uanset hvem man spiller med. Hvor ofte har man ikke stået i en situation, hvor man skulle forklare et spørgsmål på engelsk – hvad enten det har været i arbejds- eller sociale sammenhænge? Med dette sæt bliver det både nemmere og mere præcist.

Læs mere og køb dem her.

Categories
Arbejdslivbalance Boganmeldelse Fremtidens arbejdsmarked Karriere Mangfoldighed Neurodivergens Udvikling

Autisme på arbejde

Af Tony Attwood og Michelle Garnett

Anmeldereksemplar fra Dansk Psykologisk Forlag

Autisme på arbejde er en bog med konkrete værktøjer og strategier inden for stresshåndtering, sociale færdigheder og personlig planlægning. Den har en struktureret tilgang, der kan hjælpe med at tackle udfordringer i både arbejdsmæssige og sociale sammenhænge.

Forfatterne trækker på psykologiske indsigt og erfaring med autismefeltet. Det er tydeligt med det praktiske indhold, som gør bogen relevant for mentorer, kolleger, ledere og pårørende, der ønsker at skabe et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø.

Bogen er opdelt i syv trin, hvor man bliver guidet gennem et forløb med fokus på både individuelle og kollektive løsninger. Trinnene indeholder øvelser, refleksioner og plads til egne noter, hvilket gør det nemt at omsætte teorier til praksis. Det gør den mulig at bruge som personligt opslagsværk, som kan genbesøges.

Bogen er særligt anvendelig for personer med autisme, der aktivt ønsker at bruge de præsenterede værktøjer i enten deres nuværende job eller som jobsøgende. Samtidig forestiller jeg mig at den også som en værdifuld ressource for arbejdsgivere, der ønsker at forstå og støtte mangfoldighed på arbejdspladsen.

Bogen kan suppleres med videoer, der der henvises til i bogens.

Autisme på arbejde er med til at fremme mangfoldighed og inklusion på arbejdsmarkedet. Med sine konkrete trin og fokus på praktiske løsninger viser bogen, hvordan vi kan gøre arbejdspladser mere rummelige og mangfoldige.

Læs mere om bogen her.

Categories
Arbejdslivbalance Boganmeldelse Karriere Neurodivergens Udvikling

Distræt & dedikeret

- Inspiration til et bæredygtigt arbejdsliv med AD(H)D

Af forfattere, Gitte Daugaard, Nanna Marie von Qualen & Niklas Böhlers Strunge

Anmeldereksemplar fra Frydenlund

Distræt & Dedikeret er en praktisk og bog for voksne ny diagnosticerede med ADHD. Forfatterne bag er selv blevet diagnosticeret som voksne, men i forskellige aldre. De bringer en kombination af faglig viden og personlig erfaring. Med baggrunde inden for sociologi, psykologi, pædagogik og psykiatri giver de en dybdegående forståelse og konkrete værktøjer til at navigere livet med ADHD.

Distræt & Dedikeret udforsker de udfordringer og muligheder, der følger med at have ADHD, især i arbejdslivet, og sætter fokus på styrkerne ved neurodivergens. Bogen henvender sig til mennesker med ADHD, og kan benyttes af ledere, HR-konsulenter og andre professionelle, der ønsker en bedre forståelse af, hvordan man kan skabe inkluderende og mangfoldige arbejdsmiljøer.

Bogen er visuelt indbydende med et smukt omslag, der afspejler dens indhold – en balance mellem kompleksitet og kreativitet. Illustrerede modeller, kapitler i harmoniske farver og figurer, der hjælper med at forstå komplekse begreber, gør læseoplevelsen både behagelig og informativ.

Et alsidigt og personligt indblik

Gennem fem portrætter af mennesker med ADHD viser bogen, hvordan diagnosen kan komme til udtryk på forskellige måder. Disse personlige fortællinger kan være med til at skabe genkendelighed og perspektiv, især for ny- eller sendiagnosticerede, og gør det lettere at relatere til de beskrivelser og værktøjer, der også præsenteres. Samtidig viser bogen, at ADHD er lige så varieret som de mennesker, der lever med det, og at en enkelt opskrift ikke findes.

Bogen går fra at forklare ADHD på et overordnet plan – herunder historiske og neurologiske perspektiver – til meget konkrete og praktiske redskaber, der kan tages i brug i hverdagen. Den forklarer bl.a. hvordan ADHD-hjernen adskiller sig fra den neurotypiske hjerne, og hvordan man kan tilpasse sine arbejdsprocesser og sin hverdag for at udnytte sine styrker bedst muligt.

I bogens anden halvdel bliver det især tydeligt, hvor praktisk orienteret bogen er. Her præsenteres specifikke værktøjer og metoder som persontypetests, sanseregulering og teknikker til at håndtere hyperfokus, glemsomhed, irritabilitet, analyse af mønstre og skabe strategier for at tilpasse sig både arbejdslivet og fællesskabet.

Bogen er derfor direkte praktisk for ny- og sendiagnosticerede personer med ADHD, deres pårørende og professionelle, der ønsker at skabe et mere inkluderende og mangfoldige arbejdsmiljøer. For ledere og kolleger giver bogen en indsigt i, hvordan man kan være med og støtte neurodivergente medarbejdere.

Læs mere om bogen her.