Af Lise Dahl Arvedsen og Liv Otto Hassert
Jeg har både prøvet at arbejdet under micro management og fleksibelt, og jeg ved godt hvad jeg både foretrækker og personligt fungerer bedst i. Jeg har kigget ind i det fleksible siden jeg arbejdede remote for første gang (i et forlag i 2016, og inden jeg gik i gang med en videreuddannelse. Snakken var så allerede begyndt inden 2013 i min omgangskreds. Og det at ‘det vil der blive mere af’ blev der allerede talt om for mange år siden. Den her bog tager udgangspunkt i hvor vi kommer fra og er på vej hen. Den her bog har jeg længe ville læse, og glædet mig til at dykke ned i.
Udbrændthed er en stigende tendens som også et omtalt i denne bog. Der er mange der taler om at ændre i den hverdag og arbejdsliv der er blevet bygget op i så mange år. Og det er der mange grunde til, og også flere vinkler på. Der skete desuden noget under pandemien hvor mange virksomheder tilbød to hjemmearbejdsdage om ugen. Men det er bare ikke helt nok. Det handler vist ikke så meget om antallet af hjemmearbejdsdage og hjemmearbejde, men om fleksibiliteten og hybriditeten. Og behøver det hedde 8-16 og 37 timer om ugen? Som bogens titel også indeholder omhandler bogen den kontortid som mange virksomheder i dag arbejder indenfor - tidsrammen 8-16.
Bogen er skrevet til ledere, HR-professionelle og de der arbejder med ledelse og organisationsudvikling. Men kan også være værdifuld læsning for studerende og medarbejdere der ønsker faglig udvikling og har en nysgerrighed i potentielle arbejdsmåder, herunder bl.a. småbørnsforældre. Forfatterene har skrevet bogen for at sætte mere fokus på den bevægelse der især tog form under pandemien. Der er konkrete greb og værktøjer som man kan implementere. De fremtidige aspekter har fokus på struktur, kultur, værdier, samarbejde, det fysiske og digitale arbejdssted og kompetencer.
Vi må se tilbage for at se fremad, står der inden den første del af bogen starter.
Åbenbaringen om ar der er andre veje og muligheder er blevet opdaget.
Som i andet læsestof nævnes industrialiseringen også her. Om hvordan man arbejdede på, og var afhængige af andre. Det hele har en stor betydning for hvor vi er i dag, og den måde vi arbejder med individuelle ansættelseskontrakter, der i sin kompleksitet er bundet omkring samfundet, lovgivningen osv.
De seneste par århundreder bærer præg af yderligere og højere uddannelse, anderledes opgaver og et ønske om mere arbejdskraft.
Ligestillingen og velstanden efter kvindernes indtagen af arbejdsmarkedet har også haft stor indflydelse på måden forældre i dag oplever hverdagen som værende stressende med alle de praktiske gøremål der skal balanceres, samtidigt med en adskillelse af kvinderne fra hjemmet.
Tiden bliver beskrevet med hvordan arbejdstimer udvikler sig over tid, og hvordan timerne man arbejdet for alvor kom på agendaen i 1900-tallet.
Der er også et eksempel på en dialog blandt flere kvinder i samme virksomhed der diskuterer fremdrift i karrieren. Dertil kommer familiespørgsmålet da det jo også skal opnås indenfor samme periode.
Bogen tydeliggør travlheden på alle fronter. Især for kvinderne.
Bogen forklarer eksempler på virkelige hverdage hvor den måde arbejdslivet er bygget op på har haft indflydelse. Eksemplerne er i flere tilfælde beskrevet som dialoger.
Pandemien som bliver betegnet som et arbejdslivseksperiment beskrives også i form af oplevelsen af nedlukningen af landet i 2020. Fra den ene dag til den anden blev hverdagen for de fleste ændret radikalt til isolation hver for sig. Her kom der så meget ændring at det blev til et online arbejdsunivers for de fleste.
Den digitale tilværelse vi lever i sørger også for at flere har en tendens til at føle sig nødsaget til at være tilstede døgnet rundt.
Flere ledelsesstile beskrives med eksempler på hvordan de fungerer og hvad der virkede og ikke gjorde i en given situation. Både lederens perspektiv og de der bliver ledet under denne. Det giver god mening at disse teorier er hevet frem i denne kontekst fordi der beskrives at der er behov for at se på arbejdslivet på en anden måde.
Det er interessant læsning at der tages udgangspunkt i teorier som f.eks. Kotters forandringsteorier, hvor teorien beskrives som uopnåelig. Dertil diskuteres interne værdier og kulturer i virksomhedsøjemed. Det, der er iøjnefaldende er, med min markedsføringsbaggrund hvor jeg ved at der bruges tid på at designe brandet både inde- og udefra, hvor f.eks. kulturen skal være ensartet i hele organisationen. I den her bog, hvis man tager hybriditeten i betragtning, stilles der spørgsmålstegn ved hvorfor der skal være ensartet kultur når medarbejderne er fordelt flere steder.
Bogen har også spørgsmål til brug i workshop med henblik på at skabe en hybrid virksomhed.
Med nutidens opgaver og sammensætningen af mange forskellige fagligheder handler det om opgaveløsningen.
Der er frit valg! Hvor og hvornår I vil arbejde, er helt op til jer - bare I løser jeres opgaver, står der i et af eksemplerne på kapitel 7.
For at kunne arbejde hybridt kræver det et ekstremt godt samarbejde. Samarbejde skal også arbejdes på kollegialt. Dette blev også sat på prøve under pandemien, fordi man jo skulle tilpasse sig til samarbejdet hver for sig hvor man var. Det sociale blev anderledes. Der hvor jeg selv arbejdede spillede vi spillede Kahoot!.
Foranderlighed, teknologisk afhængighed og uklarhed er de 3 punkter der er kendetegn for den hybride organisation.
Der var mange fagfelter der kommer ind under en mere hybrid organisation, herunder kommunikation. Jo mere fordelt man er i organisationen, des bedre kommunikation er der behov for. Det er vigtigt med en klar og tydelig kommunikation, så det både er forståeligt og samarbejdsværdigt.
En stærk hybrid organisation er digitalt kompetent, har dialogisk kapacitet, teknisk tække, har gode kommunikative evner og er refleksiv.
Griner du allerede af 8-16-jobbet? Det gør nogle.
Der er mange måder at gøre det på. Der er ikke en ‘one fits all’, men alle vil få behov for finpudsning af de enkelte områder man kan tage fat i for at nå hen til et mere hybridt arbejdsliv.
Bogen giver et godt indblik i hvordan arbejdslivet har været over tid frem til i dag, med eksempler der kan være et forbillede for de der ønsker at foretage ændringer i retning af en mere hybrid arbejdsplads.
